Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Holger
Drachmann
rette Orden med noget af Sømandens Hang til
Formløshed, og saa var der desuden i Trangen til at
gøre sig gældende og give sine Følelser Ord, i al den
elementære Patos, der trængte paa, fordi den maatte
have Luft, noget Brusende og Blinkende, der mindede
om den Tilsætning, som bringer skummende Vine til at
sprude og syde, saasnart der løsnes for Proppen. Det
tager sig ud som var der Vildskab i Flasken, og saa
er det Kulsyre. Det tog sig ud som var der alvorlig
Revolution i Sindet, og saa var det gærende Lyrik.
Proppen fløj af med et Knald i den første lille
Samling Digte, der udgik fra Drachmanns Haand. Mellem
uvirkelige og gammeldags Poesier, der (som Paa
Fjeldet f. Eks.) syntes at stamme fra Forfatterens
Skoledrengetid, mellem Vers uden Form og med en svag,
netop spirende Oprindelighed var der enkelte, som
fuldtfærdige, fuldtlødige, røbede den tilkommende
Mester i Versets Kunst: Engelske Socialister,
King Mob, Skipperen synger, Landsknægtens Vise. Her
berørtes forsøgsvis og famlende alle de Æmner, som
Drachmann senere har behandlet. Menigmand optræder,
men endnu kun undtagelsesvis som den danske Sømand
eller Haandværker, mest i fremmed Klædedragt som den
engelske Proletar; dette beror nærmest paa, at der
laa Rejse-Erindringer bag disse Digte, Erindringer,
som allerede havde faaet Udtryk i den kort forinden
udgivne Samling Skitser Med Kul og Kridt, der afgiver
en ypperlig Prosa-Tolk til Versene. Her rettedes
Angreb paa den bestaaende Samfundsorden og dens
Matadorer, men med mere Lidenskab end Sikkerhed;
Anklagerne var undertiden lidt barnagtigt begrundede
(En Nutidsvision), men det sproglige Udtryk havde
ligefuldt næsten altid noget Slaaende ved sig. Selv
den, der fandt Angrebet paa Thiers uretfærdigt,
kunde ikke nægte disse Linier Skarphed og Fynd:
En borgerlig Konge, en kongelig Borger I Vikariat for
en afdanket Kejser, En Lamentator for Statens Sorger,
Grosserer-Dinéernes Genoprejser.
Der var megen Nyhed og Friskhed i det digteriske
Udtryk; saa lille Samlingen end var, og saa langt
det end var fra, at alle dens Digte kunde medregnes,
var dog i de bedste en Rigdom af forskellige Toner
anslaaet, folkelige, joviale, erotiske, vittigt
satiriske, mandigt stridbare, og en bevæget Harmes
Brysttoner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
