Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann
77
Men mere end det: der var hist og her noget i Farven
saa fuldendt, at det stod i Højde med de største
Koloristers Kunst (Engelske Socialister), hist og
her noget, der i Henseende til Rytme og Metrum var
saa henrivende, at det alene burde være nok til
at bevare dets Ophavsmands Navn; jeg tænker paa
Landsknægtens Vise. Et saadant enkelt Digt stod med
sin faste Verse-form saa meget mere iøjnefaldende, som
flere af de ypperste andre Digte i Samlingen røbede
en Ubehændighed i Versbehand-lingen, en Uvidenhed
om Versekunstens Hemmeligheder, en Mangel paa Sans
for Afveksling og Velklang og naturlig Virkekraft,
der havde foranlediget en leddeløs Enstonighed. Men
det er det Mærkværdige ved Drachmanns metriske
Anlæg, at han fra den Tid af kun behøvede en let
Paavisning af disse Mangler, et Fingerpeg, et Vink
fra en Ven, for at udvikle det største Herredømme
over Sproget. Det manglede ham visselig ikke paa Øre
for Ordets Musik, men det trængte til at vækkes. Det
skortede ham ingenlunde paa Sans for nogensomhelst
Klangforbindelses Skønhed og Virkemaade, men Sansen
vaagnede (som efter Tacitus Kærlighedsdriften hos
Germanerne) sent, og næppe fuldvaagen var den ledsaget
af en Færdighed, der næsten ingen Tid behøvede til
at udvikle sig indtil Virtuositet.
En til Fremstillingens Friskhed svarende Selvegenhed
i de tilgrundliggende Følelser og Tanker fandtes ikke
i hin første Samling. Drachmann havde simpelthen sat
Internationale’s Program paa Vers. Han greb dette
Program med ubevidst Skøn, fordi det var den yderligst
gaaende Formel for den ubestemte Modsigelsesdrift i
hans Indre. Naar det senere er kommet til at se ud,
som havde det aldrig været ham ret Alvor dermed,
naar Mange f. Eks., som havde mærket sig, hvor
nedsættende og haanligt han havde skrevet om Krig
og Krigsbegejstring - heftigere endnu end i Digte
fra 1872 i Digtet Krigen (Nyt dansk Maanedskrift,
Marts 1874) - naar disse har opholdt sig over,
at han faa Aar senere kunde skrive Derovre fra
Grænsen, saa beror det kun paa, at Publikum,
ligesom oprindeligt han selv, har taget fejl af
hans digteriske Evnes Natur. De, der fra først
af kendte ham nøjest og stod ham nærmest, lod sig
ikke narre. De trak paa Smilebaandet, da det Blad,
som har havt hin forunderlige Evne til om enhver af
den nye Skoles Repræsentanter straks fra først af at
sige netop det Taabeligste, der lod sig sige om ham,
straks om Drachmann bemærkede, at hans Digte røbede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
