Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Holger
Drachmann
«mere Evne til at protestere end til at
præstere;**). De vidste fuldtvel, at det Modsatte
var Sandheden. Hans Talent var og er nemlig først
og fremmest frugtbart og kun i Kraft deraf,
som Digterevnen hyppigt, en Art advokatorisk
Evne. Drachmann gribes af en Sag, en Tanke, et
Program, et Stikord, en aandelig Bevægelse og
bliver dens Talsmand - med samme Overbevisning og
Alvor, samme Oprigtighed og Varme, med hvilken den
fremragende begavede og lidt selvglade Advokat for
Skranken forfægter en Sag, han interesserer sig for,
fordi den dels i og for sig synes ham god, dels klæder
hans Talent. Det er hans Sag og ikke hans Sag. Fra
den gaar han over til sin næste.
Det vilde ikke være vanskeligt at skitsere en
hel Række af forskellige Programmer, eller hvad
man skal kalde det, som Drachmann i Løbet af
en halv Snes Aar har givet digterisk Udtryk:
Han har talt den internationale Socialismes
og det danske Højres Sag. Han har bekæmpet
Romantikens Skønhedsdyrkelse i den kunstneriske
Virkelighedstroskabs og Virkelighedstroskaben i den
romantiske Skønhedsdyrkelses Navn. Han har talt den
frie Tænknings Sag overfor den religiøse Overlevering,
og den religiøse Følelses Sag overfor den frie Tankes
Kritik. I lang Tid nærede han som Menigmands Talsmand
en i sit Udtryk tit altfor lidenskabelig Uvilje mod
det i sin Pengekærlighed despotiske Borgerskab; i et
Digt over Gambetta forherligede han saa omvendt «det
store Borgerskab, de brede Lag» i Modsætning til de
fornemt Fødte og de Besiddelsesløse, «Despotiet» fra
oven og fra neden. Sjældent har han ført nogen daarlig
Sag; i Reglen er disse Sager: Realismens, Romantikens,
Fritænkernes, de Nationales o. s. v. gode, smukke,
hæderlige Sager, som ingen Advokat har Skam af
at paatage sig og forfægte med Varme. Men ligesom
Advokaten fra sit Fagstandpunkt navnlig vil betegne
en Sag som god, der giver ham Lejlighed til at
gøre Virkning, lægge Harme eller Overlegenhed,
Kærlighed til det jævne og oversete Folk eller varm
Fædrelandskærlighed for Dagen, saaledes vil en Digter,
i hvis Natur der som i Drachmanns fra først af var en
mere almindelig Modsigelsestrang, med Forkærlighed
gribe den Side af enhver Sag, fra hvilken den for
Øjeblikket er eller synes at være oppositionel. Han
trænger til et Fodfæste eller Fodstykke, fra hvilket
han kan ivre eller udskamme. Følelsen af at være
,«Indigna-
.*) Dagbladet i Anmældelsen af Drachmanns første
Digte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
