- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
86

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86 Holger
Drachmann

godt fortalte Fisketur med Skuespillerne eller de
friske og fine Landskabsbilleder fra Fredensborg
Slotshave og Skovene om Esrom Sø. Hvor smukt er ikke
et Sted som dette, paa hvilket Drachmann med sikre
Træk skildrer Naturomgivelsernes Indflydelse paa de
unge Sjæle:

Det ebbede i vor Attraa, eller Bølgen brød frem i vort
Bryst, eftersom Sol og Skygge skiftede i den stille
Park. Snart var Ridderen, snart Røveren, snart den
dunhagede Dreng, snart den kommende Mand oppe i os. Vi
var forlibte og utilgængelige, kaade og vemodige,
cynisk drengeagtige og drømmende ynglinge-tavse paa én
Gang. Den samlede Sum af Havens Stemning hang over os,
den mørke, fjerne Grib Skov var Rammen om alle disse
Herligheder. Skyerne gled over vor Hoveder, snart med
Smil, snart med Taarer. Vi omgikkes Dyr og Planter,
Statuer og Kusiner som Udtryk af den samme store
Natur uden at gøre nogen sjiideiiig Forskel. Der var
et Træ i Haven, Kundskabens Træ paa Godt og Ondt,
som vi endnu ikke havde plukket af, uagtet strengt
taget Ingen havde forbudt os det, eftersom strengt
taget Ingen gav sig af med os.

Steder som dette vil imidlertid ikke kunne redde
En Ouer-komplet fra den Glemsel, i hvilken dette
Begynderforsøg allerede er sunket. Det var en
formløs Bog; uden Sammentrængthed, og derfor uden
Modstandskraft gennem Tiderne. Det gælder ikke om
at skrive t}rkke og store Bind. Der er nu engang
ikke Noget, der er tyndere end et Lyn, og Intet,
der er mindre end en Gnist - men det er paa Gnisten
og Lynet, at det i Poesien fremfor Alt kommer
an. Imidlertid, Bogen havde baade Gnister og Lyn
i de indlagte Digte. Disse Digte, af hvilke nogle
var Fortællingens poetiske Højdepunkter, andre kun
stod i den løseste Forbindelse med den, hører, til
Perlerne i Drachmanns hele Livsværk. Saadanne Digte
som Sakuntala, Druesangen eller Barkarolen paa Søen
(Vug, o Vove!), der senere blev optagne i Ranker og
Roser staar overordenlig højt over alt det Øvrige i
Bogen og overhovedet saa højt i dansk Lyrik, at deres
Forfatter med dem befandt sig i første Linje blandt
Danmarks Lyrikere. Hvad kunde være mere fuldendt i
Formen, mere ømt i Tonen end en Strofe som denne:

Jeg kunde for Længsel ej sove,

En Blomstervind

Slog mig imod,

Strømmed herind ad mit Vindu

Som en vellugtaandende Flod;

Jeg hørte de høje Palmer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free