Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann
89
vittighedsfuid med sine Virkemidler. Og saaledes
ogsaa i det Større: Duellen i Tannhåuser er om
muligt ligesaa uvirkelig og arrangeret som den i Adam
Homo. Sligt er lavet, ikke set.
Ungt Blod angiver en Bane, ad hvilken Drachmann ikke
skred videre frem. Han skrev ikke flere Noveller
om unge Mænd af Borgerstanden. Han stansede paa den
Vej, der vilde have ført ham ind til Gengivelse af
de saakaldte dannede Klassers Nutidsliv. Han gik
til mere u sammensatte Opgaver, til Almuen, til
Sangpoesien, til Daad og Bedrift i Nutid og Fortid,
eller han fordybede sig helt i sig selv. Af en saadan
Selvfordybelse udsprang da ogsaa hans næste Fortælling
Tannhåuser, der vel i sin ydre Skikkelse ligner en
Roman, men ikke tør bedømmes som saadan. Som Prosa og
som Karakterskildring betragtet er den omtrent det
Daarligste, han har gjort; den opløbne Hovedperson,
der er fremstilt uden Spor af Ironi, ja som Helt,
er intet andet end den danske Karakterløshed i
Goliats-Format, og Bogens Aand, naar den tages som
Helhed, er en slet Aand, Umandighedens, Forsagthedens
Aand; men det i Tannhåuser at se en Roman er ogsaa
at se den fra et falsk Synspunkt; Bogens Prosa er
kun Ramme om en Mangfoldighed af dejlige lyriske
Digte. Da de bedste af dem optoges i Ranker og Roser,
gjorde denne Bog egenlig Tannhåuser overflødig.
Drachmanns lyriske Digtning er den Del af hans
Livsværk, som længst vil bevare hans Navn. Den
betegner Kærnen i hans Liv som Kunstner.
Disse Digtes Hovedbetydning ligger i det Sproglige;
det er især ved Klangfarve og Melodi, de staar højt;
de virker mindre ved den udtrykte Følelses Art end
ved Følelsens Udtryk. Mange af dem er Lejlighedsdigte,
fastholder Øjeblikkets Stemning i By og Land, tit med
stort Talent; sjældnere saaledes, at man faar Indtryk
af Stemningens Berettigelse eller Dybde. De rent
lyriske af dem er i høj Grad personlige. Som Regel
vilde dette jo være en ublandet Ros, en Bestemmelse,
der ingenlunde udelukkede, at Læseren i dem fandt
sit eget inderste Følelsesliv udtrykt: Hvad kan
f. Eks. være mere personligt end Heine’s Lieder og
hvor mange Elskende har ikke i dem fundet deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
