Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Holger
Drachmann
egen Tilstand beskrevet! Men Drachmanns Sange er ofte
i den Forstand personlige, at man næsten kunde kalde
dem private, Det er i Regelen kun, hvor han skriver
Sømandssange, Fædrelandssange eller Rundsange, at
han kommer helt udenfor del private Omraade. Det
vil sige, hvor han har givet almene Følelser Ord,
der har disse Følelser været de Manges, ikke hans
personlige, intime, og hvor han har udtalt sine mest
særegne Stemninger, der har han sjældent faaet Læseren
med sig uden som Tilhører, som velvillig Iagttager;
thi han har skrevet ud fra saa personlige Forhold,
ud fra saa særegne Forudsætninger, at han er bleven
hvad man kalder dunkel, det vil sige: uigennemsigtig
for Andre.
Dæmpede Melodier er den ungdonimeligste og uskyldigste
ai Drachmanns større Digtsamlinger, den hvori hans
egen Person lighed fremtræder friskest. Samlingen
staar i formel Henseende noget under Paavirkning af
Henrik Ibsen, men denne Indflydelse strækker sig ikke
vidt og gaar ikke dybt. Drachmanns Verdensbillede
har flyttet og udvidet sig siden den første Samling
Digte. Vel er Livsanskuelsen endnu i alt Væsenligt den
samme; men Forfatteren er bleven modnet og skuffet i
den mellemliggende Tid, han har faaet mere dæmpede
og mere indtrængende Toner. Der er bristet noget
i ham og for ham; der findes tilbagetrængl Klage,
Stænk af Vemod og Forsagen.
Improvisation ombord er et af de skønneste Digte i den
danske Literatur. Det indeholder i fem korte, simple
Strofer de lyse Nætters hele rige og vemodsfulde
Poesi. Naturbilledet er fuldendt, Stemningen saa skær
og dog saa fuldttonende, at der intet er tilbage at
ønske. Det er allerede sent paa Sommeren, de lyse
Nætters Tid snart forbi, des heftigere er Følelsen
af al den Dejlighed, der vil svinde, og denne
Dejlighed er malt med Ord, udbredt for Læseren med
sand digterisk Fantasi i Strofer som disse:
Men endnu spreder Sommernattens Skær Udover Sø og
Land de lyse Vinger, Og endnu tegner højt bag Skovens
Træ’r Daggryets Gud sit Navn med gylden Finger.
Og endnu driver Nattens Bris vor Baad, En stille
Vandringsmand ad stille Veje, Og endnu har til Sang og
Klang vi Raad, Vi, som har Morgenskærets Guld i Eje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
