Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Holger
Drachmann
Blandt Landskabsstemningerne i Dæmpede Melodier
staai endnu Da Taagen sænked sig overordenlig højt;
Vaabensmeder* er et prægtigt Digt i Drachmanns
tidligste, halvt sindbilledlige Maner, Fiskeren synger
et lille Mesterværk i den joviale og folkelige Art,
Digte som En Strandvasker og især Misericordia
repræsenterer endnu en anden lyrisk Grundretning
hos Digteren, den tungsindigt menneskekærlige. Som
beskrivende Poesi staar intel Stykke over
det sprogligt og metrisk lige pragtfulde Digt
Land-namsfarL Det er med A7ilje holdt noget Pompøst i
Tonen for at danne en des kraftigere Modsætning til
det satiriske Billede af en senere Islandsfart, som
følger; men der var ikke om et nordisk Æmne skrevet
Vers af en saadan Kraft og Klang siden Oehlenschlager
skrev sin Ungdoms Romancer. Jeg anfører en Strofe
dels for dens Skønheds Skyld, dels fordi den giver
Anledning til en lille Anke, som antyder Manglen ved
Drachmanns .Fremstillingsmaade:
Ja, Farten gaar en Sommernat Mod Nord, mod Islands
stejle Kyst. Til Rors den bedste Mand er sat; Den
største Helt med bredest Bryst Til Styrismand er
kaaren. Fjeldhøj mod Midnatssolens Glød, Som paa hans
Ringsærk luer rød, Han staar ved Styreaaren, Mens som
en Hval paa Havets Skød Lang-Snekken bliver baaren.
Dette er dejligt skrevet og ypperligt nialt; men
jeg tilstaar, at denne Ringsærk, som er der, for at
Midnatssolen kan lue paa den, generer mig; sikkert
har hin tapre Nordmand ombord, under den fredelige
Sejlads, været simplere, mindre krigerisk paaklædt;
naar han her har Ringbrynjen paa, saa er det ikke
fordi han i slige Tilfælde bar den, men fordi den
tager sig ud.
Det store Digt Med høj Horizont., hvormed Samlingen
slutter, og som er Drachmanns første store
Bekendelsesdigt, har, som i Regelen denne Digters
Skriftemaal, adskillige altfor uklare Steder. Men det
indeholder spredt, rundtom, Udbrud, der i Inderlighed
og sit selvbiografiske Præg levende minder
om-JEn Overkomplet, er meget betegnende det
ypperste Parti den henrivende Skildring af en
Køretur, der foretages i en af de lyse Nætter.
Senere Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
