Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann
101
Eget, Iscenesættelsen og Formen, er saa fuldendt
sammensmelte! med Indholdet, at ingen Skillelinje
spores. Historierne om den store Bjørn, særligt
Brudefærden, er i høj Grad indtagende; denne sidste
Historie virker saa stærkt, fordi Hovedpersonen
gaar ud fra Begreber om det Passende og Fine, der
er aldeles forskellige fra de civiliserede Begreber
derom, urimelige og bagvendte, men dog af en saadan
Beskaffenhed, at man forstaar deres Sammenhæng
med den store Bjørns Levevis og deraf følgende
Livssyn. Blandt lignende Fortællinger i Samlingen
Vildt og Tæmmet er Historien om de 85 Snese Torsk
i al sin Fordringsløshed et sandt Digterværk. Den
træffer Menigmands Tone paa en Prik, den har Lune,
Naivetet, sund Medfølelse, alle Fortrin. Endnu
to Fortællinger er der Aarsag til at fremhæve,
af helt forskellig Aarsag: Byron i Vadmel som en
god, strengt psykologisk Studie og Syndflodssagn,
fordi dette Stykke er skrevet i den bedste Prosastil,
Drachmann hidtil havde frembragt. Her er hans Prosa i
sin Art ligesaa rig og værdifuld som J. P. Jacobsens.
Mere ejendommeligt for Drachmann selv end for den
danske Kystbefolkning turde imidlertid det Træk
af Blødhed og God-lidenhed være, som den hos ham
altid har. Andres Erfaringer om denne Befolknings
Sjæleliv gaar ikke i samme Retning. Den haarde
Egenkærlighed, Grovheden og Baaheden, den hensynsløse
Pengebegærlighed, som jo ogsaa kan findes, træder
aldrig frem i sin fulde Skarphed. Dette beror paa
Drachmanns indgroede Hang til at forherlige Menigmand
paa de saakaldt dannede Klassers Bekostning; overalt
i Skildringen af Fiskere og Haandvær-kere sporer man
Forskønnerens lyse Blik; naar han en sjælden Gang
indlader sig paa Fremstilling af de bedre Stilledes
Liv, derimod omvendt Karikaturtegneren.
Undertiden kan han i disse Skildringer blive lidt
sødladen eller flov. Saadanne Historier som Det store
Pintseslag eller Kærlighed og Depesche, Kutteren
Vildanden eller den større Historie Poul og Virginie
hører som adskilligt andet af det, hvorved Drachmann
fra 1877 af vinder det store Publikums store Øren
(Strandby Folk f. Eks.) trods adskillige spredte
Fortrin nærmest til Rubriken «Poesi for den modnere
Ungdom^.
En ejendommelig Tanke er det iøvrigt, at Drachmanns
poetiske Behandling af vore danske Søfolks Naivetet
uvilkaarligt bidrager til at udrydde den. Naar
Drachmanns Pegasus har afgræsset et Fiskerleje,
saa vokser dér ikke mere nogen Naivetet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
