Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. Holger Drachmann
109
iibage til det menige Folks Naturtilstand
er vi voksede alle ane«
Det er ikke Videnskabens Skyld, at Drachmann ikke
ser nden Frugt af den end Blodmangel og Hjerteløshed
hos Byernes Jngdom. Allerværst vilde Ungdommen være
faren om den gav ig til at tvivle paa Forskningens
Betydning og istemte det modøse, selvopgivende «Vi
visner bort!» Den, der siger eller istemmer iligt,
han har naturligvis kun dømt sig selv. Mandigere
vilde iet være at sige til det arbejdende Folk: Kom
til os! vi véd el langtfra nok, men dog mere end I,
og vi vil rive Eder ud f Uvidenheden! Kom til os! vi
véd, hvad vi vil, og vi vil ivad vi véd. Vi vil Eders
Bedste og vi kender det; vi véd Éesked om Maalet og
de nærmeste Midler; vi er Mænd og vi il føre Eder! -
Men til at tale saadan udfordres Tro, Tro >aa sig
selv og paa Videnskaben, og Drachmann er en Tvivler
dette Ords egenlige Forstand, en tvedelt Natur.
Spørgsmaalet har en politisk og en civilisatorisk
Side. I politisk Henseende vilde visselig intet Godt
komme ud af, at e, som sidder inde med Tidsalderens
Viden, istemmede denne imede Smiger og takkede af
til Bedste for den upersonlige «Folkeand ». For
den almindelige Kultur vilde Følgerne være endnu
etænkeligere. Drachman taler om de Højtdannedes
Tørst mod en Gud at skrive paa vor Fane,
g giver i disse Ord en besynderligt udvortes
Karakteristik af Q formentlig meget inderlig Trang
til det Religiøse; han tilraaber .emdeles Bonden
eller Arbejderen:
Det er din Gud, som vore Børn skal dyrke,
g røber efter min Mening i disse Ord et lige
urigtigt Syn paa e Udviklede og de Uudviklede. De
første har ingen Trang til t se et mystisk Navn paa
deres Fanedug; deres Fane er dem ellig uden alle
Indskrifter; og hvad de andre angaar, saa turde et
være en letfærdig Profeti, at vore Børn skal dyrke
deres ud. De arbejdende Klassers Salighedshaab, til
Bedste for hvilket er rundtom i Landene, tit af Folk,
som selv ikke tror, fore-iges saa mange Hokuspokus,
er som bekendt en meget tvivlsom ’ing. Arbejderne i
Hovedstæderne havde maaske tilforn dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
