- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
110

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110 Holger
Drachmann

Haab, men har de det endnu? Og hvis saa er, vil de
bevare det i Fremtiden? Jeg for min Del mener Nej;
derfor anser jeg det ogsaa for aldeles usandsynligt,
at deres Børn vil tvinge eller bringe vore til nogen
Gudsdyrkelse, gammel eller ny, og jeg kommer her
tilbage til, at Drachmann kender Folket fra igaar
bedre end Folket fra idag.

Det kunde maaske synes, som tog jeg Ordlyden i hine
Vers vel bogstaveligt og saaledes fik en Mening ud af
dem, de ikke behøvede at indeholde; men Læseverdenen
har i de talrige spredte Digte, som Drachmann siden
da har offenliggjort, faaet udførlige Fortolkninger
af dem. Efter saa nyligt som i 1879 at have givet
sit sidste højlydte Fremryknings-Signal, er han
allerede paany bleven betænkelig og har paany blæst
til Hjemfærd. I hans Hilsen til Bjørnson ved dennes
25aarige Jubilæum hed det:

Man er maaske geraadet lidt for langt I Fordring mod,
hvad Kampens Skjald skal gøre: Der sidder fjernt
og nær endnu saa mangt et Hjerte, der vil Hjertets
Lovsang høre.

*.*.*»«» # + .***##.#

Naturens Børn bag Plov, paa Baadens Toft vil endnu
længe lytte til Idyller: Din Konge sover trygt paa
Hegels Loft, mens det er Synnøve, som Kassen fylder.

At Idyllerne endnu længe vil vedblive «at fylde
Kassen>, er det ingenlunde min Hensigt at bestride;
det er da heller ikke af Beregning at Bjørnson er
bleven Fritænker eller Republikaner. Hovedsagen for
Drachmann er jo imidlertid de mange «Hjerter, der
vil høre Hjertets Lovsang», og siden Sommeren 1882
har han da ogsaa selv uafbrudt sunget denne Lovsang.

Endnu i 1877 skrev han:

Hvi kan jeg ej lære dem Kunsten af, at slaa mig til
Taals med Idyller?

. **.**«****....*

Ja, kunde jeg, skrev jeg en saadan Sang. Men Havet
om Smaakluk ej skotter. Stormen mit Hjerte fylder.

Nu har han lært de Andre Kunsten af. Nu er «Hjertet»
eller som det ligesaa hyppigt hedder «Kærligheden*
blevet det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free