Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann
111
estandig tilbagevendende Stikord og Program I
hans Digtning, r bleven hvad Sværmeriet for det
Stormfulde, Hadet til Tam-.eden tidligere var. Han er
nu «Hjertets» Sanger, som han før ar «Havets». Han
priser nu Kærligheden, atter og atter Kær-gheden
(caritas), ikke blot paa den forhadte hjerteløse
Filosofis, len paa Elskovens Bekostning. Som Taler
ved Kunstnermødet 883 fremhævede Drachmann Pietetens
Hjertebanken overfor gamle ^rofessorer som skønnere
og mere værd end Elskovens Hjerteanken ved det
første Stævnemøde. I et Digt til Det Nonnales ’ris
gik han nyligt endog saa vidt at ville give hundred
Elskovsætters Rus for et Glas koldt Kildevand*)-
Man kan oprigtigt eundre en saadan og saa pludselig
opstaaet Kærlighed til det formale, selv om man føler
sig ude af Stand til at svinge sig p til dens Højde,
og er syndig nok til at sætte mindre Pris paa ’and
og mere paa verdslig Glæde.
Men den Kærlighed, Drachmann i alle sine nyere Digte
.rædiker, den samme om hvilken det hedder i Strandby
Folk:
Kærlighed - helt op til Skagen - det er jo dog
Hovedsagen
r efter Digterens atter og atter gentagne Opfattelse
det sande ædeligheds-Princip i Modsætning til det
Forstands-Princip, Filo-oferne hjerteløst vil gøre
gældende i dens Sted.
Drachmann har da ikke betænkt, at til Princip, særligt
ædeligheds-Princip, er Kærligheden, selv opfattet
som Al-Enheds-’ølelse, ikke egnet. Uden en andensteds
fra hentet sædelig åvsanskuelse er Kærligheden nemlig
slet ikke i Stand til at aa det, den netop tilstræber,
den Elskedes eller de Elskedes ,ykke.
Det ses let, at kun i Tankens Verden kan Mennesket
lære, vad der er den elskede Genstands sande
Vei. Enhver vil nød-endigvis altid betragte som det
højeste Gode for den Elskede, .vad der staar som det
højeste Gode for ham selv. Sætter han /ykken i Mad og
Drikke etc., da vil hans Ønsker og Bestræbelser 5r
hans Kære gaa i denne Retning; sætter han den sande
Lykke
*) Jeg giver hundred Nætters Elskovsrus for én Dag
tilbragt ved et køligt Krus fra Kilden ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
