Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann
115
Natursans i den første af disse anslog sin Tonart:
«De drive, de store, de blaagraa Skyer paa dugvaade
Vinger ud over Havet,» var Hier Ægir stødt fra Tronen
for bestandig.
Det gjaldt for Drachmann fra først af om Natur og
Virkelighed. Han havde Sansen for og Kærligheden til
det store Folk, til den tredje Stand, den menige Mand,
og han fremstillede ham med forskønnende Forkærlighed,
men bedre end det i Danmark var sket før ham. Hans
Fiskere, hans Haandværksfolk vil huskes. De Gamle,
Oehlenschlager f. Eks., havde aldrig efterladt
noget Billede af deres Samtid, det var fra først af
Drachmanns Agt at genfrem stille sin.
Alligevel var Virkelighedsskyen næsten lige saa
stærk i ham som Virkelighedstørsten. Han havde
uden straks selv at vide ieraf alt det Nedarvede
inde, som han drømte om at bekæmpe. Han havde det
stærkeste Hang til Æventyr og Sagn, faldt stadigt
paany tilbage til Fortidens Romantik og var trods
nogen romantisk Digter lyrisk opfyldt af sit Jeg. Ikke
som et usynligt Vand-uærke, men med større Bogstaver
end man nogensinde før i Danmark havde set, er hans
JEG skrevet ind i og henover hele hans Digtning.
Foruden Natur og Virkelighed havde Drachmann fra
først if endnu et Løsen: Revolution. Han var saa
revolutionær som En kunde være det, der var i den
strengeste Sammenhæng med Fortiden, i ubevidst Pagt
med Overleveringen, og som dennes gamle jruder stadigt
paany kunde betage. Af de store fremmede Dig-;ere
var Byron den, som havde paavirket ham dybest, og der
syntes i hans trodsige Holdning, i hans Oprørsaand,
i hans Kær-ighed til Havet og Friheden, endelig i
hans angribende Holdning D verf o r hans Omgivelsers
nationale Ideer og Idealer at være et rist Slægtskab
med den stridbare Engelskmand. Men det var £un et
af Instrumenterne i den Kvartet, der er Drachmanns,
som .aldt i Harmoni med Byrons Rolandshorn. Byron
kan jo ikke ;ænkes for nok saa faa Aar som allieret
med Southey mod Shelley, eller som begejstret engelsk
Tory-Jingo; han er saa mgelsk som nogen, men aldrig
i Hurrastil.
Uroen i Blodet har Drachmann havt tilfælles
med Byron,
Trangen til Omflakken, til Rejser, det der har
gjort, at han, i
Modsætning til Oehlenschlager, ikke er bleven nogen
bosat Mand
Livet, men en farende Svend, selv efter at Svenden
længst er
)leven Mester. Højst uborgerlig er Drachmann
vedbleven at være,
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
