Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 Holger
Drachmann
og det er hans Styrke som Poet.
Det Uborgerlige hos ham holder ham ung.
Saare ungdommeligt begyndte han, og han er ikke
synderligt mindre ungdommelig den Dag i Dag. Kitzwalde
er saa ung en Bog som hans første Digte, endda den
med en \7arme og Overbevisning, som enhver ældre
Læser vil paaskønne, indprenter det samme Tema, som
læres i Snefrid og Renæssance, at Ingen er saa ung
som en ældre Herre, og Ingen saa indtagende for unge
Kvinder som han.
Drachmann selv kan ikke blive gammel, om der end, som
Alle ønsker og haaber, forundes ham et meget langt
Liv. Han kan ikke blive gammel, fordi han allerede
har sin Alderdom bag sig som et Tidsafsnit, hvormed
han er færdig.
Han -. Skyskraberen, Skysamleren, Skysplitteren - var
hidsigt ung fra 1872 til 77, havde sin modnere Ungdom
fra 1878 -1883, blev pludselig overmaade alderstegen
og det med alle Alderdommens næstbedste Egenskaber
(Fromhed, Forandringshad, Afholdenhed, Tilfredshed
med det Bestaaende) ogsaa med nogle af dens mindre
gode, som en vis senil Vredagtighed, fra 1883-87,
hvorpaa der med Aaret 1888 dagedes en ny, rigere,
morsommere Ungdom i hans Indre, der stadigt holder
ved og trods hans øjeblikkelige Overanstrengthed
synes uopslidelig. Hvem kan desuden undre sig over,
at den Mand har Tidsrum af Overanstrengthed, som
50 Aar gammel har 46 Bind bag sig, deriblandt ikke
mindre end tretten Samlinger af lyriske Digte og
sytten Skuespil.
I sin nye Ungdom har Drachmann mest levet udenfor
Danmark, i Tyskland, og hans Sprogs Renhed har lidt
derunder. Dog det er mindre væsenligt, end at han
i sin Digtning paany er kommen paa Kant med det
Bestaaende og Officielle, og det samtidigt med,
at stigende Anerkendelse har mødt ham. I talrige
Forklædninger, i mangfoldige Omskabninger, snart som
Vismand, snart som Helgen, snart som tyrkisk Skriver
(James Mattison, Bonifacius, Sangenes Bog osv.) har
han forkyndt sit Haab og sin Tro. I mange uensartede
Skikkelser som Ulf Bryn-julfson, som Tintoretto, som
Vølund, som Sangeren i Kitzwalde, undertiden (som i
Unge Viser) i eget Navn har han dømt sin Samtid og sig
selv, og snart spottende, snart gribende, afvekslende
skemtsomt og sorgfuldt, udtalt hvad der fylder og
ængster ham, hvad og hvem og hvordan han elsker.
Med den ny Ungdom fik Holger Drachmann en
ny Muse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
