- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
126

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Edvard Brandes (f. 1847)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126 Edvard
Brandes

Her, hvor Vejret er raat og Kulden gør melankolsk,
er Alt protestantisk graat og Intet broget katolsk.

Hvad vil du her, du Søde,

med Somrens Farver dig smykke?

Det Himmelblaa, Hosenrøde

forlanger en sydlig Lykke.

Dér holder man Karneval,

her fastes det hele Aar,

dér Livet er Knald eller Fald,

her langsomt det Enden naaer.

Den sorte Farve maaler

just Livstemperaturen,

Alt, hvad der pranger og Straaler,

det strider her mod Naturen.

Her Elskov er ingen Ild,

men en øm Sympati,

ingen Lyst, befriende vild,

men en fælles Melankoli.

Det kan ikke undgaa nogen opmærksom Læser, at
Forfatteren af disse Strofer hører til dem, der
(som han selv har sagt det om de Uforsonlige)
aldrig skriger op, men gaar stille af med deres
Følelser. De mange Smaatræk, vi har givet, sarnier sig
i Billedet af en kritisk-nervøs Natur, halvt æstetisk,
halvt praktisk og mere kunstnerisk end digterisk
anlagt, fornemt-magelig uden Flegma, frugtbar uden
Frodighed, angribende uden Forfængelighed; en Aand
med et Virkeligheds-Hang til at se tværs igennem
Vrøvlet og splitte det, med levende politisk Sans for
Nødvendigheden af Parti-Tagen og Parti-Sammenhold, med
en Urostifters Drift til at sætte Ild paa, snart hist,
snart her, men med døde Punkter i sin Stræben, med
jævnligt Indtrædende Trang til et Stilleliv udenfor
det Hele i Samkvem med Bøger, Musik og Kunst og
nogle Udvalgte; kort sagt, for at anvende et Udtryk,
han selv har brugt om en Kunstner, Bingen Stjerne,
men et Lys», og intet Lys med rolig ensartet Flamme,
men brændende som et Blinkfyr, der i regelmæssigt
tilbagevendende Tidsrum synes slukt og saa paany
skinner klart.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free