- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
135

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Edvard Brandes (f. 1847)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og det mindst Mulige af sig selv. Det er behandlet
aandsoverlegent, uden al Letfærdighed, men ogsaa uden den om Ibsens
Brand erindrende spændte Strenghed, der senere dikterede Bjørnson
En Handske. Stykket er paa én Gang ubarmhjertigt mod de
Mænd, der forener en slap Livsførelse med grusomme
Kyskhedskrav, og mildt mod den Kvinde, der har ladet sig friste af
Nysgerrighed og erobre ved Overrumpling, men saa har taget sig
tilbage i Kraft af sin indre Renhed og sin Vilje til det Gode.
Dette Skuespil gaar saa dybt, at det handler om meget mere end
et enkelt, sjældent forekommende Tillælde; det handler om det
Maal, hvormed Mand og Kvinde paa vor Civilisations nærværende
Udviklingstrin i de højere Stænder maaler hinanden, og det
forkaster det gamle Maal[1].

Personerne er tegnede med stor Sikkerhed. Særligt er Repholt,
den elegante kjøbenhavnske Epikuræer og Tilskuer, som allerede
skitseres i Blank i Lægemidler og siden varieres i den fordanskede,
norske Delphin i Bearbejdelsen Garman & Worse, udført med den
Virtuositet, en Forfatter gerne udvikler paa et af sine Sær-Omraader.
Det er ogsaa lykkedes gennem Florizels ganske ejendommelige
Udtryksmaade at give Billedet af en ung elskværdig Kvinde, der
bestandig er ligesom let beruset af en overstadig Livskraft og
om hvem det derfor begribes, at hun med sin livlige Attraa efter
Lykken og sin Stræben ovenud har kunnet blive et Bytte for
Den, der var «det Mærkeligste, hun havde set, sagde det mest
Forbavsende, hun havde hørt», og forekom hende som et
Indbegreb af hele den store Verden, hun havde drømt om.

Desværre foraarsager Spørgsmaalets pinlige Natur i Stykkets
første Halvdel en Replikernes Dvælen ved Enkeltheder, som man
i danske Skuespil plejer at gaa udenom, hvilken — med stor
Uret iøvrigt — hidtil har holdt dette Skuespil borte fra det
kongelige Teaters Scene. Først paa Scenen kan dets tekniske
Mesterskab komme til sin Ret. Jeg kender faa saa dramatiske
Vendepunkter som det Optrin, hvor Repholt og Florizel forestilles
for hinanden.

Psykologisk opfattet er Stykket det knappeste og fyndigste
Udtryk for dets Ophavsmands Sandhedskærlighed, Skarpblik og


[1] Problemet er berørt i Dumas’ Monsieur Alphonse, i Augier’s Paul
Forestier
, og behandlet, men uden den nødvendige Kraft, i John Paulsens
Margherita.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free