Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
S. Schandorph
hovedet slog noget Friskt, Naivt, Godmodigt,
ubehjælpsomt Elskværdigt En imøde. Han kunde skildre
et Par Drenge i Lømmelalderen paa Skolebal, et Par
Spidsborgere fra en Købstad i et Gæsteværelse, en Hans
Peter og Ane med deres trevne Væsen og drævende Erotik
naturtro og med en humoristisk Fortællers Lune.
Ved sit Stofvalg staar han i vor nyere Literatur
omtrent som Teniers, Brouwer eller Ostade i den
nederlandske Kunst, som en sympatetisk, men overlegen
og lattermild Skildrer af det lavere Folkeliv,
som en Geriremaler, der ikke gaar af Vejen for det
Plumpe eller Troskyldigt-Grimme, men har sin Morskab
deraf. Hvor han er heldigst, bibringer han i Kraft af
sit gode og sunde Humør Læseren hele den Interesse,
han føler for sit Stof, og den Glæde, han har af
det. Hvor han strander, sker det i Regelen af Mangel
paa den Kræsenhed paa Andres Vegne, som man kalder
Smag; han svælger i Enkeltheder og glemmer Hensynet
til den vragende Læsers svagere Fordøjelseskraft
overfor alle disse Smaatræk. Det kan hænde ham som
Adrian Brouwer, at et smudsigt Værtshusoptrin viser
sig for ham i et komisk Lys uden at det lykkes ham at
stille det i det samme Lys for Andre. Man føler da,
at Dumheden gotter ham, som det raa Slagsmaal den
belgiske Maler; kun fordærver han nu og da Historien
ved ikke at staa tilbageholdende eller fornem nok
overfor den, men under Foredraget give de komiske
Pointer et overdrivende Eftertryk, der gør Læseren
vantro.
Saaledes er da Stammen I hans Begavelse.
Men gennem denne Stammes Aarer risler fine lyriske
Safter, og paa den, ru og barket som den er, har
Schandorph tidligt podet en Gren af en ædlere Træsort,
som efterhaanden har forvandlet og forfinet Stammens
’Beskaffenhed. Det er, som om en indre Stemme havde
sagt ham med Welhavens Vers:
Men sæt en Podekvist blandt Træets Grene, En Uden
Spire fra Hesperiens Haver, Da vaagne Stammens
hemmelige Kræfter, Og Grenen strækker sig med smidig
Sene.
Ved denne Podning er det, at enkelte af Frugterne
har faaet saa god en Smag. Thi denne Nederlænder er
af Dannelse en Romaner, har fra sin tidligste Ungdom
af været fordybet i Studiet af de romanske Sprog og
Literaturer, som han alk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
