Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Schandorph
149
en ærlig Natur - og vi er ikke forvænte med ærlige
Naturer blandt de skrivende Medlemmer af vort
Samfund. Ved en ærlig Natur mener jeg først og
fremmest en uaffekteret, saa en, som ikke tildækker
eller beplastrer hvor det gælder at afsløre og
aabenbare, saa en, som ikke lever i det gængse
Digtervirvar af Sandhed og Løgn mellem hinanden, og
endelig en, som under Frembringelsen hverken skeler
efter en Plads paa Damesybordene eller efter Ros i
Dagbladenes Spalter. En saadan ærlig Natur lægger
sig for Dagen i denne lige til den sidste Linje
gennem-komponerede Fortælling, som ved sit Æmne og
dets Behandlings-raaade indbyder til Sammenligning
med Gottfried Kellers Das verlorene Lachen, og hvis
Helt og Heltinde - Povlsen og Fru Staal - er aldeles
fortræffeligt malte.
Skade er det nu, som alt berørt, at Schandorphs
Smag ikke naaer hans Dannelse i Selvstændighed
og overhovedet ikke staar paa Højde med den. Sin
Livsanskuelse har han selv tilkæmpet sig; med
Hensyn til Karakteristiken af det Enkelte glider han
undertiden ned i gamle Spor.
Derfor kunde han i Fortællingen Mit
sidste Skoleaar lade en Spanierinde føre en
Lejebiblioteksroman-Passiar som denne: «Jeg vidste
det, Enrique, du maatte komme. Du kunde ikke længe
elske en Blondine med Nonneøjne og med Fiskebiod
bag sin hvide Hud. Du kan kun elske en Kvinde med
Blod som sydende Lava og hvis Muskler bølge som dens
bløde, tynde Skorpe o. s. v.» Og derfor kunde han
se et Vidnesbyrd om en «tidlig modnet Natur» og en
«tidlig’ udviklet Lidenskabelighed» i en saadan ægte
Skoledrengereplik som Latinskoledisciplen Kold’s:
«Forræderi! Skændigt Spioneri - eller maaske noget
Værre. Ikke et Ord derom - hører du, Møller!»
Drachmann, hvis Styrke dog ikke ligger i Ironien,
vilde næppe have ladet et saadant Drenge-Udbrud gaa
ustraffet hen.
Imidlertid, disse Begyndermangler vendte ikke
senere tilbage i Schandorphs Novellistik, og de
betyder derfor ikke stort. Fra nu af lader han alle
Uvirkelighedens Spanierinder og alle Mindelser fra
sin Læsning fare og følger det Løsen, han selv senere
har formet som følger:
Jeg har raabt: Ud i Terrain’et! Sluk Studerelampens
Lue! ud i Mosen, ud i Vænget! Greve- og Grossererstue,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
