Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
S. Schandorph
Stolthed er altid at kunne klare sig i en Samtale,
«altid i en vidtsvævende Diskussion at staa som den
palmesmykte Sejer-herre»; kortest udtrykt, han gaar
bestandig i en Rus af Ord.
Hvad Albrecht siger, er imidlertid ikke Tanker
eller Meninger, som Schandorph vil ramme; det er for
aller største Delen Anskuelser, som Digteren ganske
deler og rundtom i sine Skrifter for egen Regning
forfægter. Hvad Albrecht hævder er i Regelen ikke
mere urimeligt end Erasmus Montanus’s Paastand, at
Jorden er rund. Men hans Fejl er den, at han tager de
Sandheder, han fører i Munden, forfængeligt. Han er
i enhver Samtale med Damer hvad de Franske kalder
Poseur, og forfølges derfor af Forfatteren med
uafbrudt Kritik eller Ironi. Han kan ikke kaldes
ligefrem forskabet; der er kun sjældent Stænk af
Affektation i hans Fremstillingsmaade; men der er
noget Skuespilleragtigt hos ham, som han hverken kan
eller vil faa Bugt med; han beherskes af Indtryk fra
sin Læsning eller fra Teatret; han er uden Midtpunkt,
fordi der findes et dødt Punkt i det Inderste hos ham,
der hvor den sunde og mandige Følelses Hjerte ellers
uvilkaarligt slaar, og i Steden for dette Hjerte er
som Surrogat traadt en mærkværdigt sikker Fornemmelse
af hvad der nu barde føles og af Maaden, hvorpaa det
Følte burde udtrykkes.
Efterhaanden som Fortællingen skrider frem, aabenbarer
Albrechts Umandighed sig som bundløs. Han forvandler
sig tilsidst i Afgørelsens Øjeblik til en Vigtigmager,
til en fejg Mand og til en saa forvrøvlet og modløs
Elsker, at han af ren Forsagt-hed og Forsigtighed
ikke indfinder sig ved det natlige SJævne-møde, hvor
han skal træffe den unge Komtesse for at bortføre
hende. Det begrundes ved, at kan kun er vant til at
være kæk og hensynsløs i Fantasi og Tanke, men ganske
bæver tilbage for i Virkeligheden at gøre noget
Radikalt. Dog hans sjælelige Beskaffenhed bliver
her saa meget mindre fin end den hidtil har været,
han viser sig med Et saa meget ringere end Læseren
havde tænkt sig ham. at denne næsten fortryder den
Interesse, med hvilken han har fulgt ham.
Albrecht er en Ordgyder, der har skrevet altfor mange
middelmaadige Vers og gjort alt for lidt Gymnastik;
men derfor behøver han ikke at være fejgere end andre
Mænd. Denne daanefærdige Fejghed er et vel grovt Træk
i Tegningen. Han kunde være meget lidt handlekraftig
af Naturel uden dog at staa saa ynkeligt tilsidst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
