Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
S. Schandorph
- Fordi det er ... saadan En, som jeg ikke kan
lide . . . saadan en Tværdriver ... en Tørvetriller.
- Saa synes jeg netop, at du maatte holde meget af
ham.
- Hør nu - din Smedetamp!
- Saa, saa, saa! . . . Saa skal vel Drengen nu
imorgen, det er Søndag, gaa ud paa Aagaarden og tale
med Manden.
- Ja, det kan du da begribe, dit Fæ . . .
- Ja, saa er det jo godt Altsammen.
Alle de vekslende Rebliker vare blevne fremsagte med
den langsomste sjællandske Rolighed. Smeden rejste
sig nu for at gaa, Frandsen rejste sig ogsaa, de saa’
et Øjeblik paa hinanden, saa tog Smeden endnu en Gan£
sit Glas, stødte det mod Frandsens og sagde:
- Førend jeg gaar ... du ... Mines Skaal!
- Ja, det forstaar sig. Aa, Herre Gud!
nu er hun i Himmerig Johansen!
- Det er hun, Satan hente mig! sagde Smeden.
Og de to gamle Karle lagde Hænderne paa hverandres
Skuldre O£ sang med snøvlende Stemme:
Fryd dig ved Livet i dine Dages Vaar! Pluk Glædens
Rose, før den forgaar!
Jeg tror aldeles ikke paa denne Scene og jeg hører be
standig Forfatteren igennem. Det morer ham at lade
de te Gamle udveksle Skældsord af lutter Venskab;
det morer ham a lade den følsomme og halvfulde
Smed bede Satan hente sij paa, at den Elskede er i
Himmerig, og det morer ham at lad< dem, naar de er
mest fortabte i Mindets Vemod, give sig til a synge:
Fryd dig ved Livet! For mig er dette ikke Anelsesevne
men et EfFektjageri paa det lavkomiske Omraade, som,
hvi: Schandorph ikke er paa sin Post imod det, vil
udvikle sig ti fast Manér hos ham.
Som fattig velbegavet Degnesøn, der ved Understøttelse
e sat i Stand til at studere, kommer nu Thomas Fris
til Kjøben havn som Student. Forbi hans Øjne passerer
Hovedstadens hel Selskabelighed omkring Aaret 60,
dets aandelige og politiske Li1 i hine Tider, da
det nationalliberaJe Embedsparti sad inde me< al
Magt. Thomas blændes først af den Dannelse, den Glans
o; det Skin, der udgaar fra Partiet og omstraaler
det, han blive endog Medarbejder ved et Blad, der
uden Tvetydighed er be tegnet som det Ploug’ske, men
efterhaanden faar han Øjnene o for disse Frihedsmænds
ringe Frisind, deres Undertrykkelses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
