Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Schandorph
163
lyster, deres Hovmod overfor Bondebefolkningen
og deres lovpriste Dannelses Ensidighed og
Indskrænkethed. Ved Indtrædelsen i Mandsalderen
løsriver han sig fuldstændigt fra dem, og ved Bogens
Slutning ser vi ham indtage en hæderfuld, om end
beskeden Plads paa det danske Folketings venstre
Side.
Som Helhed er denne Del skreven med stort Liv og
lystigt Lune. Det er en Satire, der ikke vrænger
(Fædrelandets Redaktør er tegnet fint og uden
Hadskhed); der fortælles alt efter Optrinnenes
Beskaffenhed afvekslende med episk Ro - som hvor
den Forestilling paa Hofteatret, der overværes af
Frederik VII, skildres - og med overgivent Humør -
som hvor vi er i Selskab hos Fru Planck - men dog
sporer man bag den rolige som bag den lattermilde
Stil en Harme, der i Stilhed og Tavshed har vokset
sig stor lige fra den Tid af, da Forfatteren begyndte
at iagttage det Tidsrum af Danmarks Historie, han her
har malt. Det er fem og tyve Aars indeklemte Vrede,
der her har faaet Luft i Satire.
Blandt Karaktererne i anden Del staar den lille
blide, begejstrede Fuldmægtig højest, der i
Studenterforeningen forelsker sig i Thomas og med
en Elskers bly Lidenskab Stød for Stød hjælper
ham frem. Han er en Mester værdig; thi han er, som
Enhver, der har oplevet hin Tid og kendt dens Typer,
kan bevidne, i al sin Løjerlighed ubetinget sand. Der
er en Scene, hvor Thomas finder ham siddende i sit
Værelse, ventende paa Vennens Hjemkomst, og hvor
Thomas ubemærket gaar igen, fordi ,han er ked af sin
tro Beundrer, - som alene er Guld værd. Og alt hvad
Fuldmægtigen siger og gør, Arten af hans Religiøsitet
som Arten af hans politiske Tro, er truffet paa en
Prik - uden Latterliggørelse, uden Overdrivelse; det
lever. De øvrige Studenterfysiognomier er temmelig
udviskede; kun Kol-bergs hæver sig frem; men desværre
har Schandorph fordærvet Indtrykket af denne Figur ved
det virkeligt afskyelige og rent overflødige Indfald
at lade ham have været Elsker af Thomas’ Moder og
ufrivilligt berøre det for denne. Replikskiftet
"gør et ganske unyttig modbydeligt Indtryk, hvor
Kolberg omtaler Zigøj-nersken for Thomas og denne,
som véd, at Pigen er hans Moder, røber sin Interesse
ved Udbruddet: «Men Pigen, De talte om?» Kolberg
begynder endog sit Svar med Ordene:
- Puh - Pigen! Pigen! Se, hvor Øjnene lyner paa den
unge Hingstplag!
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
