Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
S. Schandorph
I Skildringen af det kjøbenhavnske Selskabsliv er der
meget Godt; dog turde her findes nogen Karikeren. Et
enkelt Træk er afgjort urigtigt, og da det er
betegnende for Schandorphs Menneskefremstilling,
vil jeg dvæle et Øjeblik ved det Hans Personer er
gennemgaaende altfor aabne. Det beror paa det Samme,
som gør, at Jacobsens Helte alle er Stilkunstnere og
Drachmanns alle har Garderhøjde; det beror paa det
Aabne i Schandorphs egen Karakter.
Det er ægte Schandorphsk, at Grosserer Planck,
en af det nationalliberale Partis Matadorer
i Købmandsverdenen, der fører et stort Hus for
Politikere, Kunstnere og Videnskabsmænd, og der er
Mæcenas og Maleri-Elsker, første Gang han bliver
ene med den pur unge Student Thomas Fris, giver
sig til at traktere ham med Punsch i sin lille
Kontorstue og efter Nydelsen af nogle faa Glas
skærer sig fuldstændigt op for ham, staar aabenbar
Skrifte, fortæller ham, at for ham, Planck, er alt
det med Friheden Vrøvl, at han i Et og Alt følger
Hovedstadsbladenes Redaktører alene af Hensynet til
sin Fordel, at han aldrig læser de Bøger, han køber,
ikke forstaar sig det Ringeste paa de Malerier,
han samler paa o. s. v. o. s. v.
Sligt er som sagt yderst Schandorphsk og endnu mere
usandsynligt.
Jeg kunde tænke mig den Indvending, at hvor slige
Selv-Afsløringer hos Schandorph finder Sted, der
har i Regelen adskillige Glas Vin eller Spirituosa
aabnet Hjerterne og bragt Tungerne paa Gled. I
Virkeligheden spiller Drikkevarerne en meget
stor Rolle i Schandorphs som i flere andre danske
Forfatteres Bøger, mulig dog en noget for stor. Jeg
maa her gentage, hvad jeg sagde i Anledning af
Verseskriveriet i de moderne Romaner. Skulde den
Skildring, som i disse Værker er givet af det danske
Folk, virkelig være sand, er Racen - da øjensynligt
af klimatiske Grunde - saaledes beskaffen, at den,
i Modsætning til den keltiske eller romanske, er helt
ude af Stand til uden alkohols-agtige Pirringsmidler
at udtale sig med Liv og Flud, overhovedet nyde
selskabelig Underholdning, da maa vi finde os
i at se os saaledes aftegnede i vor Literatur,
som Væsener, der uden Drik sidder tvære og tavse,
og naar de drikker, omvendt aldrig kan holde Maade,
men enten giver sig til at fortælle alt det, hvormed
de skulde tie, eller efter en Times Forløb forvandles
til Dyr. Ofte kan jeg imidlertid ikke lade være at
tænke, hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
