Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
S. Schandorph
sans ved haardnakket Naturstudium kan drive det. Sligt
begynder som Iagttagelse og ender som en Art
Sjælevandring; th Schandorph lægger her et Kendskab
til en Mursvends og en «Humbugsyerskes» indre Liv for
Dagen, som havde han af og til kunnet bytte Sjæl med
dem. Jeg fremhævede for mange Aar siden i en Kritik af
Hostrups Genboerne, hvilket Fremskridt i Naturtroskab
der hos ham var gjort fra Skikkelser som Mursvenden
i Kjøge Huskors eller de Holbergske Tjenestefolk i
Hertz’s første Stykker; men i Hostrups Ungdomsarbejder
er de naturalistisk udførte Skikkelser gennemgaaende
stillede i en romantisk Helhedsvirknings Tjeneste. Hos
Schandorph er Naturalismen helt gennemført.
Hans Smaafolk har dette Æmne: Paa den ene Side et
lille, kønt, netop udvokset Pigebarn, enfoldigt
og forlegent, slet og smagløst paaklædt, uvidende
og uskyldigt som et rigtigt Guds Ord fra Landet,
lige sluppet ud af den rummelige Tjenestcpigeskole
derude paa den frie Mark med den vide Udsigt over
Bakkekamme og Skovkroner - ankommende til Kondition
i det store, trykkende, ukendte Kjøbenhavn. Paa den
anden Side det tre-hundredtusindehovedede Uhyre,
set fra den Side af dets Aasyn, som det vender ud mod
den unge Tjenestepige. Og nu begynder Vekselspillet
mellem hende og det, des mere fængslende, fordi
Uhyret viser sig at være en Proteus. Ligesom Proteus
forvandlede sig først til en skægget Løve, saa til
en Leopard, saa flød som rindende Vand, saa skød i
Vejret som et Træ, viser Kjøbenhavn sig først for
hende i en blid Overkrigskommissærs Skikkelse, saa i
hendes arrige Herskabs, en gammel Urtekræmmerenkes,
Lignelse, aabenbarer sig saa i en Mandstemme, den
flotteste Mursvends Røst, stærk og skingrende som
et Messinginstrument, der kaadt trodsende, raat
forstyrrende frembuldrer sit:
Paa Alleenberg er mejet kønt,
dér er grumme kønt, dér vi danser under Løvet grønt,
det er mejet grønt, det er grønt!
indtil den store By paa engang vender sig imod hende
med hele sin samlede Magt som et Kaos af Lys, som en
Verden af pragtfulde Farver, brusende Musik, knaldende
Raketter, som en Summen af frem- og tilbagebølgende
Menneskeskarer, som vildt Ridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
