- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
170

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170
S. Schandorph

ind over Landsbypigen med alle Barndommens religiøse
Indtryk i sit Følge, Ord som Synd, Straf, Guds Vrede,
Anger, der fører til Død. Det mørke Kammers Ensomhed
bliver ikke til at udholde. Nej ud paa Gaden med det
sorte, uldne Sjal om Hovedet, med de tynde Lædersko
over de hullede Bomulds-strømper paa Fødderne! Og Byen
slaar sammen om hende som en Rædsel; hun tørner mod
dens Huse og Lygtepæle; Lyd af Vogne, Mennesketrin og
Stemmer kommer til hende fra det Fjerne, som noget,
der varsler Ondt, der truer. Snart skubber én,
snart en anden af Gadens Skikkelser ublidt til den
lurvede Stakkel; det er hende, som kom det hende ikke
ved. «Aa - kunde hun blot blive ved at gaa og gaa og
gaa sig død, uden at vide af det, sluges umærkeligt
af alt det Graa og svinde hen i Taagen ligesom Lyden
og Genstandene.» Hun er ude af Byen, de blodrøde
Gasblus taber sig i det Fjerne som Prikker; der er
Noget for hendes Fødder, der ruller svagt og glimter
mat op imod hende. Det er Vandet, der lokker hende,
der frister til Selvmord. Saa besvimer hun.

Men faa Minutter efter staar den store Proteus for
hende i en ny Skikkelse. Hendes Jammer har naaet sit
Vendepunkt. Paa Dæmningen, der deler St. Jørgens Sø,
bliver Frederikke funden af den slette Poet og brave
Mand Damberg i Forening med den skikkelige Filister,
Pastor Hjorth; hun bliver plejet og passet, sendt
i rette Tid til den brave Jordemoder og Vaskemadam
Lodsberg, lærer af hende og andre det jævne Arbejdes

__
Æ

Folk at vise Tapperhed, sørger for sig selv, sin
Interesse og sit Barn, udskammer sin genfundne
Mursvend, tager ham til Ægtemand og gør ham til
en bedre Mand end han var, lærer at tumle det
Kjøbenhavn, hun kender og kommer i Berøring med,
og naaer en nogenlunde sorgfri Eksistens. Og Bogen
slutter ganske henrivende rned Skildringen af en ensom
Spaseregang, hun foretager sig langs St. Jørgens Sø
en klar og dejlig Frosteftermiddag, da der ligger
en let gennemsigtig Taage over Søen, og Maanen som
en Sølvsabel krummer sig paa Himlens hvidblaa Grund,
medens hun i den dybe Stilhed langt borte fra hører
en fjern Hornmusik, hvis Toner, klart perlende,
ruller sagte gennem den rene Frostluft. «Hun tænkte
ikke Noget, hun strømmede hen i det Hele». Freden er
sluttet mellem hende og den store By. Dens Elendighed
har hun overvundet ved gode Menneskers Hjælp og «Noget
indeni hende selv». Dens gøglende Side, dens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 16:19:37 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/3/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free