Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
S. Schandorph
Damer ved det kræsneste Hof i Verden gjaldt for
uimodstaaelig, saa har han rimeligvis ogsaa havt
andre, mere indtagende Egenskaber. Saint-Simon,
der ikke skaaner ham, beundrer ham i Grunden. Blot
et saadant Træk, som at Lauzun henved 91 Aar gammel
endnu viste Hoffet sin Kunstfærdighed i at ride unge
Heste til, røber, af hvad Stof han legemligt var
gjort. Og som yngre Mand har han øjensynlig været
meget indtagende, og hans skarpe Vittighed har den
Gang gjort Fyldest for manglende Aandskultur. Det
er lidt underligt, at Schandorph slet ikke berører,
hvad der, efter at Saint-Simon har skrevet, d6g
neppe kan være Tvivl om, nemlig, at Lauzun og den
store Mademoiselle i al Stilhed fuldbyrdede det
Ægteskab, som officielt og lovligt blev dem forment,
og først saaledes forklares ogsaa de heftige Optrin
af Skinsyge, der fandt Sted mellem dem paa deres
gamle Dage og til hvilke Pryglehistorien hører hen.
Lidt forunderligt er det endelig, at hvor Schandorph
blandt Lauzuns Ungdomsstreger dvæler ved én,
som handler om, hvorledes han skjulte sig paa et
uhøvisk Sted, Fortælleren dér har forvansket den
morsomme Historie saaledes, at den er bleven næsten
meningsløs. Lauzun skjulte sig i Virkeligheden for
uset at kunne træde ud og aflaase en Bagdør, Kongen
lige havde aabnet til sine Gemakker i den Hensigt at
bane sin Kammertjener Vej, der førte en af Hoffets
Damer, Lauzuns Elskerinde, til ham. Neppe havde Kongen
sat Nøglen til sine Værelser udvendigt, før Lauzun
traadte ud af sit Skjul, drejede Nøglen om og lod den
forsvinde i sit Skjulesteds Dybder, saa Stævnemødet
forpurredes for den Dag. Det maler Gascognerens
Dristighed langt bedre end den tilsvarende Scene i
Fortællingen.
Dog Sligt er Smaating. Det Afgørende er,
at Schandorphs Gengivelse af Tidsalderen og
Hovedpersonerne er ubetinget helstøbt. Skønt der
neppe er en Side, som ikke støtter sig paa en Tekst,
er alt forvandlet til Digterens Ejendom, møntet med
hans Aandspræg, det vil sige stemplet som komisk
Mønt. Som skeptisk Iagttager, som Kender af det
Altformenneskelige har Schandorph moret sig med at
lade os se Ludvig den Fjortende og hans Omgivelser
baade paa Retsiden og paa Vrangsiden, men saaledes
at Vrangsiden beholder Ret.
Og Vrangsiden er komisk.
Poeten maa altid for at opnaa en kraftig
Enhedsvirkning fastholde et eneste afgørende
Synspunkt. Den, der ikke er Digter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
