- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
183

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Erik Skram (f. 1847)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ERIK SKRAM I

(1883)

Denne Forfatter skylder man den kyndigste og mest
gennemførte Studie af en ganske ung Piges Væsen,
som rimeligvis eksisterer i nyere dansk Literatur, en
Studie, der ikke giver Brødrene Goncourts Analyser og
Skildringer af beslægtet Art stort efter i Grundighed
og Finhed. Men som (efter Sagnet) Tizians Søn har han
malt dette ene ypperlige Kvindeportræt og derefter
kastet Penslen. Erik Skram har den Hæder at have
skrevet en enkelt saa udmærket Bog, at han umuligt kan
forbi-gaas blandt den moderne Retnings bedste Mænd;
men han har det paa sin Samvittighed ikke at have
skrevet nogen som helst anden Bog efter den.

Da Gertrude Coldbjørnsen imidlertid ikke blot er
et vægtigt Aktstykke, der i alle sine afgørende
Partier taaler at granskes Linje for Linje, men er et
Kunstværk, gennem hvis individuelle Præg en original
Kunstnerpersonlighed træder Læseren imøde, saa afgiver
den enkelte Novelle et lige saa godt Grundlag for
en Karakteristik, som en lang Række af Bind vilde
udgøre. Vi møder her en Aand, der kun behersker et
forholdsvis snevert Omraade af Sjælelivet, men paa
dette Omraade er ganske hjemme, en Aand, der paa én
Gang er meget aaben og yderst subtil; en Hedning med
sand Kulsviertro paa Idealer; en Kvinde-Gennemskuer
og Kvinde-Tilbeder; en Sjælekyndig, der formaar at
ana-tomere det unge Damehjertes fineste Fibre og
stadig er forelsket i det Kvindelige, han stræber at
forklare; en Fysiolog, i hvem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free