Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Erik Skram (f. 1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Skram
189
faret Zola’s Navn og Eksistens, hvad ganske havde
fortumlet deres Skrivemaade; de kunde ikke mere sætte
ti Linjer paa Papiret uden at dette Navn flød ind. En
af dem skrev om Gertrude Colbjørnsen: «Vi kunne
ikke tro, at slige Blomster af Emile Zolas Urtegaard
ville bidrage til at skaffe den realistiske Retning
i Literaturen Indgang hos os». Man maa visselig leve
af sin Uvidenhed for at kunne nævne Zola’s Navn
i Anledning af denne Bog. Men gennem en Horde af
Saadanne Modstandere er det, at den moderne Literatur
har maattet bryde sig sin Vej. Det er et mærkværdigt
Træf, at de to ypperste Karaktertegninger, vi i
vor nyere Literatur har af Barnet i Kvinden, Skrams
Gertrude og Ibsens Nora, udkom netop samme Aar.
("»»nsJMf^ttti^faMtSM)^
;|.,.", ,,.",. ,.,-r
.-,,.,",–––––T»«-^»,|,m,..,––-..,..,".
......-,^~
Tegningen af Nora er udført med en ganske anden
Virtuositet, og Skikkelsen er anbragt i bedre
behandlede Situationer, men selve Detailstudiet af
Karakteren staar i Gertrude lige saa højt.
Gertrude er en ganske ung Pige, næsten et Barn
endnu, Brunette. Hendes unge Skønhed «dannede en
Helhed af Smil og hurtig Ynde om et Par nøddebrune
Øjne, der saa sig frem i Verden med den mest sikre
Tillidsfnldhed». Hun indtager Alle; hun kan paa
Bal ikke stille sig i en Vinduesfordybning uden
at en Herre tager Lejligheden i Agt og frier til
hende. «Skam Dem dog at tale saadan til en ung
Pige» er hendes Svar, mens hun et Øjeblik kommer
til at se alvorlig ud. Hun faar efterhaanden en vis
utydelig Forestilling om at alle Herrer gaar om med
en Forelskelse fiks og færdig og præsenterer den for
den tilfældige Dame, de bliver ene med.
Hun er efter sin Moders tidlige Død bleven opdraget
af en gammel Tante, «dygtig Dame, men striks og from
som bare Satan», under hvis velmenende Optugtelse
hver Spire til Selvstændighed er bleven hæmmet i sin
Vækst og kuet i hendes Sjæl, skønt hun aldrig har
haft Følelsen af at lide Tvang. Der behøves ingen
Tvang. Barnet er bleven saaledes «spundet ind i et
Net af Kærlighed og Katekismus», at hun ikke har og
ikke kan have en Tanke fri.
Saaledes gaar det til, at da Advokat Feddersen, en
Mand, hun neppe kender og ikke er et Gran forelsket i,
men som hun véd er en anset Mand og som i nogen Tid
har gjort hende sin Kur, uformodet frier til hende,
siger hun i sin Befippelse Ja, halvt af Angst for hans
Lidenskab, halvt af Mangel paa Kraft til at afvise
og bedrøve ham, mest fordi en dunkel Følelse af,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
