Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Erik Skram (f. 1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Erik
Skram
at hun bør gøre ham lykkelig, naar hun kan det,
forvirrer og overvælder hende. Endelig véd hun
overhovedet slet ikke hvad det vil sige at give en
Mand sit Ja. Ikke med en Tanke, tænker hun paa Favntag
eller Bryllup. Hans Kærtegn er hende imod.
Det Kapitel af Gertrude Colbjørnsen, i hvilket
Advokaten forebringer sit Frieri først for Gertrudes
Fader, saa for hende selv, er et af de ypperste
Novelle-Kapitler, vi har i vort Sprog. Der er her en
sand Rigdom af interessante psykologiske Smaa-træk,
og ikke et, som jo er iagttaget rigtigt, og det paa
et af de vanskeligste Felter for Iagttagelse, som
eksisterer. * Det, der her foregaar, tager vel en
god Time op; vi erfarer, hvad der sker hvert Minut,
saa omstændelig er Angivelsen; og vi føler den mest
levende kunstneriske Nydelse. Der er Feddersens
Venten, før han indlades til Etatsraaden, Samtalen
mellem de to Mænd paa Kontoret, Vandringen op ad
Trappen til Gertrude, Feddersens Præsentation,
Etatsraadens Bortgang, Frieriet, det første Kys,
Afbrydelsen ved den unge Coolmanns Afskedsvisit, som
kommer Advokaten saa utilpas og stemmer Gertrude saa
muntert, endelig Frieriets Fortsættelse og de Ældres
Indvielse i det Skete. Det er en Akt i mange Scener,
hvor hver Scene har sit selvstændige Værd.
Hvor er det fint, at Advokaten overfor Etatsraaden
lader, som kendte han ikke den Gadevise, der
saa højligt har frydet ham som et Bevis paa hans
Popularitet, eller at Etatsraadens Skikkelse, da
de sammen stiger op ad Trappen, erindrer ham om
«den lille snurrige Optikus, hos hvem den vigtige
Begivenhed. Købet af hans første Lorgnet, var
foregaaet* eller endelig, at Gertrude, da Advokaten
efter Frieriet omtaler, hvor meget han har ønsket
at blive inviteret til en af hendes smaa Middage,
føler en Slags Anger over aldrig at have tænkt paa
at indbyde ham, har en Fornemmelse, som burde hun
have gjort det.
Man læse denne Skildring af Gertrudes Tilstand,
mens Advokaten frier:
Det susede svagt for Gertrudes Øren, hendes Hoved var
spændt. Det forekom hende, at Verden med Et var langt
borte og kun gav sig til Kende ved en dump Rumlen fra
det Fjerne. Selv sad hun paa en indskrænket Plads
med det tomme Rum omkring sig, og der nede dukkede
Advokat Feddersen op og talte som i en Tønde. Han
sagde vistnok Ting, som han slet ikke vilde have
berørt. Det var jo dog urimeligt nu at fortælle hende,
at hans Ungdom var gaaet hen i smaa Kaar, det kunde
han fortælle hende bag efter. - Hvor gammel han var,
det vidste hun godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
