Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Erik Skram (f. 1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Skram
195
at blive Vidne til, hvorledes nogle Herrer og Damer -
der ser ud over Havet og opdager en Gruppe af nøgne
Soldater, som i Solnedgangsbelysning langt borte
danner et underfuldt skønt Billede - forfalder
til Smaalatter og forlegen Tavshed isteden-for at
nyde Synet med et rent Sind, som man nyder Skuet
af Billedstøtter og Malerier. Blot et saadant Træk
stempler Bo’gen som ægte dansk. I Norge har den
Moral, der af Digterne prædikes, en mere praktisk
Karakter. Det belystes særligt slaaende, da faa
Maaneder efter Gertrude Coldbjørnsens Udgivelse
Bjørnsons Det ny System kom ud. Her rettes en
lignende Harme som den, Fabricius føler, mod nogle
unge Piger, der, da de i en Baad paa Søen anraabes
af en druknende Mand, skyndsomst ror bort fra ham af
Angst for hans Nøgenhed. Den norske Digter bruger
for at skildre de unge Pigers Forfj am skethed et
praktisk Tilfælde. Han vil, de skal redde Manden. Den
danske Forfatter benytter i samme Øjemed en æstetisk
Prøvesten. Han vil, at de skal kunne se kunstnerisk
paa Livet. Der røber sig en Nationalforskellighed i
denne enkelte Kontrast.
Der er megen psykologisk Finsans i Gertrade
Coldbjørnsens Stil, liden Fantasi. Man overraskes,
naar man nu og da støder paa en fantastisk Vending,
som naar det hedder, at der stadigt var en underlig
Støj paa Belinda: det kom af, «at der paa et eller
andet Sted i Huset var stængt Latter inde, som
trængte paa for at slippe ud» eller naar Fabricius
siger, at hans to Veninder, hvis han kom i Fortræd,
vilde sælge Alt, hvad de ejede,, for at redde ham,
og nu beskriver Scenen, hvorledes den Ene vilde
holde sin Kjole op, den Anden drysse Smykker i Fanget
o. s. v. En og anden, meget sjælden Gang hører man
Forfatteren gennem andre Personer end Fabricius,
saaledes naar Etatsraaden siger:
Hvad mener Du om ifjor Vinter, da Du bragte os
Hr. Svigersønnen til Huse? Forstod han at give
Gerfrudes Latter Indhold? Han ler spidst,, det kan
en ung Pige ikke lære noget af.
Dette kunstige, iøvrigt meget træffende og
literære Udtryk «at give Latteren Indhold* er ikke
Etatsraadens, men Skrams. Ellers ser man gennemgaaende
Personernes Minespil og Haandbevægelser igennem de
skrevne Repliker, og hver Personlighed i Bogen taler
sit Sprog.
Saaledes er da denne Novelle, idealistisk begejstret
i sin Lære, og i sin Karaktertegning saa nænsom,
saa optimistisk, at
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
