Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Erik Skram (f. 1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Erik
Skram
ingen Kvinde, der gik ud paa - uden Tilsidesættelse
af Kunstens Vjrkelighedskrav - at forherlige sit
eget Køn, kunde have brugt mere smigrende Farver
eller ængsteligere vogtet sig for ethvert smudsigt
Stænk. Der forekommer tre unge Piger i Bogen, og
de er alle tre næsten ideale ved Ynde, Uskyld eller
hjertensgod Hengivenhed. Det er en Karaktertegning,
man i gamle Dage vilde have kaldt ridderlig. Man
føler, at Digteren er forelsket i sine unge Kvinder,
at han i sit stille Sind beundrer dem, i sine Drømme
forskønner dem, med Pennen i Haanden omdigter dem en
lille Smule og besynger dem. Det er et Bevis paa, hvor
dybt den nordiske Literatur endnu stikker i ubestemt
Følsomhed og tommetykke Taager, at man i Anledning
af denne Bog gav sig til at bekæmpe Forfatteren som
Lærling af Balzac og «Realist*. Hans Realisme bør
ingen Sorger gøre Nogen, derimod snarere den Hvile,
han saalænge har søgt paa de ved Gertrude Coldbjørnsen
høstede Laurbær. Han kan ikke i Længden staa som
Forfatter til én Bog. «/e crains l’homme d’un livre*
siger de Franske som Talemaade med Oversættelse af et
bekendt latinsk Ord. I en anden Mening end den, hvori
de tager det, .vil det kunne bruges om Skram. Jeg véd
ikke, om Skram kender Don Juan Manuels gamle Samling
af moralske Fabler fra det fjortende Aarhundrede,
Grev Lucanor-, ellers vilde jeg bede ham gennemlæse
dens 41de Stykke. Han vil her kunne erfare, hvor
ulykkelig Greven, der var en stor Jæger og havde
udført Gerninger paa Jagten som Ingen før ham,
.tilsidst følte sig over en Op-
’
i
findelse, der fra først af havde skaffet ham
megen Anseelse og et betydeligt Ry. Han havde
fuldkommengjort Falkesnorene, Falkehætterne og dermed
Maaden, hvorpaa han lod Falkene stige. Men da han ikke
senere opfandt Noget, saa maatte han stadigt naar
Talen kom paa Gids og andre store Heltes Bedrifter,
lade sig drille med at ogsaa han havde udført
en. Bedrift.
Skram vil her videre kunne læse den smukke Historie,
som den tro Raadgiver Patronio fortæller Greven i
den Anledning, om den Maurerkonge i Cordova, Al-Hakem
ved Navn, der paa lignende Maade led under engang i
sine unge Dage at have opfundet en Forbedring af et
musikalsk Instrument, Maurernes Yndlings-Instrument,
hvilket de kalde Albogon, og som saa senere aldrig
mere havde opfundet Noget. Man gjorde Nar af Kongen
og hver Gang En lod som han kom i Henrykkelse over
Noget, udbrød han paa Arabisk: Vahedezut Al-Hakem l
(det er Kong AI-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
