Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Erik Skram (f. 1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Skram
197
Hakems Opfindelse!) Tilsidst ærgrede han sig saa
meget derover, at han byggede den store Moské i
Cordova.
Maatte Skram følge Maurerkongens Eksempel!
Vi saa, at tilhører denne Forfatter end den moderne
europæiske Skole ved sin Iagttagelse og sin nu og
cla indtrædende Hensynsløshed, hvor det gælder, saa
staar han dog efter hele sin Aandsretning George Sand
meget nærmere end Balzac. Og hvis man ved en Idealist
forstaar en Mand, der benytter sin digteriske Evne til
at forkynde Ideer, til mere eller mindre ligefrem at
meddele hvad han anser for sandt og ene fornødent -
som blandt de store moderne Digtere bl. A. Schiller,
Shelley, Victor Hugo har gjort - saa er Skram ikke
mindre end saa godt som alle den nordiske Skoles
moderne Forfattere en Idealist.
Vi lærer heraf, at man overhovedet slet ikke kan
anvende Stikord som Idealisme og Realisme, der jo
iøvrigt hver Gang maa begrebsbestemmes om igen,
paa den moderne nordiske Literatur i den Mening,
hvori de tages i Europa. I europæisk Mening er alle
vore Digtere - i deres Egenskab af Pligtlærere -
Realister og Idealister paa én Gang. Mellem den
energiske virkelighedssøgende og den energiske
forkyndende Retning i Poesien eksisterer i Norden
slet ingen Strid. Her findes kun Afskygninger,
Kampen staar her. forsaavidt den ikke allerede er
udfægtet, overhovedet ikke mellem én Kraftudfoldelse
og en anden, men mellem Kraftudfoldelse og tilvant
Færdighed.
Jeg for min Del har derfor heller ikke brugt Ordet
Realisme som fast Kunstord for den moderne Bevægelse
i nordisk Literatur; jeg stræbte i sin Tid kun at
indføre én Benævnelse, den samme, som nogle Aar efter
den unge franske Skole optog i temmelig forandret
Mening., nemlig Ordet Naturalisme, et meget omfattende
Ord, fordi det rummer Alt fra det aandigste Sværmeri
til den Virkelighed, der staar lavest paa Stigen,
i Poesien Alt fra den fineste Alfemelodi hos Shelley
til Ostesymfonien hos Zola, et Ord, som kun udtrykker
den Begrænsning, at Grundlaget er NaturhengiveTse
eller Naturstudium, at Standpunktet er taget indenfor
Alnaturen og ikke i det dogmatisk Overnaturlige.
Hvis man imidlertid ved Idealisme og Realisme som
Stikord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
