- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
198

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Erik Skram (f. 1847)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

198 Erik
Skram

sigter til Skribenternes Stilling til det
saakaldt Overnaturlige, ja da er Spørgsmaalet om,
hvilken af de to Retninger der er ypperst^ kun det
Spørgsmaal, om Literatur og Kunst i vore Dage skal
have deres Midtpunkt i det Menneskelige eller i det
Overmenneskelige, og det er et Spørgsmaal, der intet
er, fordi det for længe siden har faaet sit Svar.

Der gives, ideelt betragtet, i Literaturen slet
ikke to Partier, af hvilke det ene kunde kaldes det
Naturliges, det andet det Overnaturliges Parti. Thi
dette sidste Parti raader ikke mere i Europas skønne
Literatur over en eneste Pen, om det end skriver en
hel Del i Aviser.

Det var anderledes for 60-70 Aar siden. Dengang
raadede blot for Frankrigs Vedkommende Partiet over
Saadanne Aandens Stormænd som Lamartine, Victor Hugo,
Lamennais! dengang var Romantiken endnu en Magt i
Tyskland; dengang gjaldt endnu i England Southey
for mere end Shelley. Men snart fulgte i Frankrig
en Omslagets Tid, alle Aandens Store gik over til
Fjenden og langsomt udfoldedes den naturalistiske
Spire, der laa skjult i den franske Romantisme. Den
engelske Literatur be-herskes nutildags af Spencer,
George Elliot, Browning og Swinburne, den tyske af
Feuerbach, Schopenhauer, Heyse og Gottfried Keller. Og
saa meget er vist, i vore Dage er det klerikale Parti
ikke mere noget literært Parti, men et rent politisk.

Med det klerikale Parti mener jeg selvfølgelig ikke
de Religiøse. De Religiøse i Norden som andensteds,
de virkeligt Religiøse, bekymrer sig om deres
Sjæles Frelse og danner aldrig noget Parti, Ligesom
Borgerskabet ikke er det samme som Borgerstanden, men
kun den Mand tilhører det første, der som Storborger
vil, at Borgerstanden skal kunne undertrykke og
udnytte de andre Stænder, saaledes er kun den en
Klerikal, der vil bruge Religionen som ofliciel Magt i
Politikens Tjeneste, bruge den til at holde Tankelivet
nede og lægge Forskningens og Skildringens Frihed
Hindringer i Vejen. Der er derfor mangen Religiøs,
som aldrig kan kaldes Klerikal, ligesom der er mange,
saare mange Fritænkere, der med fuld Ret kan kaldes
Klerikale, fordi de af politiske Hensyn fornægter
deres Overbevisning.

Spaltningen mellem Naturalister og Klerikale er da den
eneste ulægelige; men den er politisk, ikke literær.

Naar det alligevel for Modparten tager sig ud, som
var der to literære Partier, da beror dette paa et
Sansebedrag, en Syns-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free