- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
202

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Erik Skram (f. 1847)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

202 Erik
Skram

Det er en sjælfuld Bog. Der er en stor
Skønhedsvirkning i det Brev fra Agnes til Hugo, i
hvilket hun skildrer det mægtige Indtryk hans fine,
gode Moder *og dennes Hjem har gjort paa hendes
hele Følelsesliv, og der er en overlegen psykologisk
Iagttagelse i Skildringen af Agnes’ første, begavede
og utaalelige Elsker, der ved sin ustyrlige Skinsyge
ødelægger deres indbyrdes Forhold, en Skinsyge,
der gør dette i Grunden ualmindelige Menneske raat
og lavt.

Den anden lille Fortælling Hellen. Vige er særere i
sit Motiv, spidsfindigere i sin Retleden af Læseren
gennem en ung Kvindesjæls erotiske Labyrint. Manden
i denne Bog er Skrams sædvanlige ridderlige Elsker
med Hjertet paa rette Sted, den unge Pige er her
som ellers hos Skram rig paa kvindelig Ømhed og
paa den Dristighed, som overlegen Ligegyldighed for
al Vedtægt meddeler. Hendes Væsen følger dets egen
Lov. Saa ordner Forfatteren tilsidst med udglattende
Haand de Vanskeligheder, hvori en altfor stolt erotisk
Følelse har hildet Heltinden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free