Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Wilhelm Dinesen (1845–1895)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W. Dinesen
205
ning, som man underligt nok stadigt ser anført i
Skolebøgerne for Borgerstandens Børn som et Fund,
en uden Fortolkning indlysende Sandhed, Sieyes’s:
«Hvad burde den tredje Stand være? AZ/.» Kort og
fyndigt indvender han mod Borgerskabets Kærlighed
til Frihed og Lighed: «Friheden har bestaaet i, at
Magten alene tilhørte det; Ligheden i Afskafielsen
af de Rettigheder, der trykkede det.» Og Uviljen
mod Borgerskabet har holdt sig. Endnu i Jagtbrevene
skriver han bittert i Anledning af Jules Favre’s
taarevædede Forhandlinger med Bismarck: «Men det
skiftevis flæbende og trumfende Bourgeoisie hele
Jorden rundt faldt den store Patriot om Halsen og
blandede Taarer med ham. Dem har Bourgeoisiet altid
parat. Blod - det vil sige dets eget - er det ikke
saa rundhaandet rned.»
Man søger forgæves om en lige saa udpræget politisk
Sympati. Man kunde vente at finde en aristokratisk
Radikalisme, som den omtrent samtidig brød sig Vej i
dansk Aandsliv. Men Forfatterens Tilbøjelighed gaar
øjensynligt stærkt i demokratisk Retning. Ikke, at
han er en demokratisk Radikaler; han har Officerens
Følelse for Nødvendigheden af ubetinget militær
Disciplin og lader sig ikke rokke af Billigheds-
eller Barmhjertigheds-Hensyn. Kormminarden Rossel har
f. Eks. som «begavet, dygtig, fædrelandssindet Mand»
hans fulde Deltagelse; men ikke desmindre bemærker
han i Anledning af dennes Dødsdom: «Det er i sin
Orden, at han, der hørte til Armeen, maatte lide
den højeste Straf for at have været de overvundne
Oprøreres Chef, selv om det kun havde været i ti
Dage.» Dog paa det rent politiske Omraade helder han
til det yderliggaaende Flertalsvælde. Han ønsker
at Enhver skal have en Brøkdel af Styrelsen. Han
finder det urimeligt, at Alderen til at være valgbar
og valgberettiget de fleste Steder er sat over
Værnepligtsalderen; urimeligt, at den almindelige
Afstemnings Betydning lammes, idet der øverst findes
en uafsættelig Styrelse, som besætter alle Embeder
uden at spørge Nogen. Han finder, Enevoldsmagten
er at foretrække for Embeds-vælden. «I et Samfund,»
siger han, «der styredes efter demokratiske Principer,
maatte Beboerne ved en almindelig Afstemning kunne
indsætte og afsætte deres Embedsmænd, og man maatte
være sikret mod, at de valgte Lovgivere ikke lavede
Love, der var Flertallet imod.» I dette Øjemed,
hvilket man som bekendt i Schweiz har stræbt at naa
ved Indførelsen af det saakaldte Referendum, vil han
dels sprede den lovgivende Magt, saa der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
