Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Helge Rode (f. 1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELGE RODE I
. (1892)
Der er et nyt Anslag i Helge Rode’s Digte Hvide
Blomster. Instumentet er lidt spinkelt og dets
Tonefylde ikke stor, men Anslaget er ganske
oprindeligt, og der er ingen falske Toner.
Faa simple Grundfølelser: Undren over Tilværelsen,
Ærefrygt for dens Hemmeligheder, Rædsel for dens
Kvaler, sky For-stummen overfor Uendeligheden. Faa
simple Grundforestillinger: Alts Nyhed og Friskhed for
den, der ser derpaa med friske Øjne - vor Lidenhed i
det uhyre Verdensalt - vort Livs Korthed i den uhyre
Evighed - endelig vort Væsens indre Rigdom, Jeget
som Verden, saa fuld af Skatte og Gaader som det
store Universum. Faa simple Stemninger: Slet ingen
Viljes- eller Forsæts-Stemninger, ingen stridbare,
kamplystne, faa erotiske, ingen attraaende,
udadstræbende eller begejstrede Stemninger,
men en stille Stemningsbevægethed, der vibrerer
mellem Livsglæde og næsten sygelig Angst for Livet,
Stemninger, i hvilke Indadvendthed prises,. og det
Jeg, der er udløst af Omgivelsernes og Smaatingenes
Garn, lovsynges som den store Magthaver.
Alt i alt en fin, veg, dog altfor virkelighedsfjern
Poesi. En Fornøjelse som den, Victor Hugo føler,
ved at sammenstille det Største og det Mindste,
Stjernelys og Morild, en Tilfredsstillelse, der langt
ude nedstammer fra den, Shelley kendte, ved at lade
sin Aand farte mellem Jorden og de andre Kloder,
tumle med kosmiske Undere og lytte til Sfærernes
Harmonier. Men intet af Shelleys krigerske Ildhu og
intet af hans Lyriks ubeskrive-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
