Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Helge Rode (f. 1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Helge
Rode
Pessimister, de er ikke i Stand til at elske, de
holder af at vade i Blod o. s. v. Han forsikrer,
at han efterligner Ingen og beundrer Ingen. Ikke
desmindre gaar han op i tilbedende og skinsyg
Beundring for den dejlige Rakel og lever i evig
Usikkerhed, aldrig ganske sikker paa, om han mener,
hvad han siger, aldrig ganske klar over, om han skaber
sig eller er ærlig, naar han taler. Ikke desmindre har
Forfatteren med megen Kunst ladet os forstaa, at der
en Gang vil fremgaa noget Dygtigt og Betydeligt af det
ufærdige og naragtige lille Menneske, han endnu er.
En anden ejendommelig og morsom Skikkelse er Teologen
Rønneby, hvis generte Usikkerhed danner en Modsætning
til den Attenaariges fripostige Usikkerhed. Paa
Bunden af hans seminaristiske Væsen gemmes virkelig
Værdighed, Tro og gejstlig Entusiasme; han kan jo ikke
for, at hans Tilbedelse af den skønne Rakel gør ham
komisk. Det er et fint Træk, at han, saa gerne han
vilde kysse Rakel paa Haanden, aldrig vil gøre det,
naar det tilstedes ham, fordi han føler, at Haanden
kun bydes ham af Medlidenhed eller utaalmodigt for
at blive ham kvit.
Den mandlige Hovedperson Anders Jtiul er stillet godt
og fast op paa sine Ben. Han er den udslukte unge
Levemand, i hvem noget bedre er gaaet til Grunde,
og hvem Blaserthed og Gæld har gjort brutal. Hans
Fysiologi er givet med det godt sete Træk, at han
pines nervøst, blot Rakels Stol knirker, eller
hun læner sig tilbage i sin Gyngestol, saa den
bevæges. Han er et saare godt Hoved til at tumle
sig i den spydige Vittighed; men det er Alt. Det er
maaske en Fejl, at han straks betror en Flødeskæg som
Artur sin stille Hensigt at forlove sig med Karen;
men det er en udmærket Replik, den, i hvilken han for
at imponere den unge Pige siger: «Jeg er lidt af en
Mand.* Det er netop, hvad han er. Ganske lidt.
Rakel endelig er lykkedes Forfatteren helt. Man
faar gennem Replikerne, som de falder om hende og
fra hendes Læber, Indtrykket af et af hine Udkaarne
kvindelige Væsner, hvem Ingen gaar ligegyldig forbi,
men som ved straalende Skønhed og ægte Menneskelighed
bringer enhver Mand, der kommer i deres Nærhed ud
af Ligevægt, om saa blot for den Time, som Æventyret
behøver til at slaa gennem Dagliglivets Eksistensform.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
