Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Indtryk
(1867)
Det er ved to digteriske Stridsskrifter, at Henrik
Ibsens Navn især er blevet bekendt for den danske
Læseverden. Saa ulige som disse iøvrigt er, naar
Hensyn tages til Dybde og Modenhed, har de dog
i Forening maattet give Publikum det Indtryk, at
Ibsen først og fremmest er en stridbar Mand. Den
hele bestaaende Samfundstilstand har han - særligt
rettende sit Angreb mod Norge - i Kærlighedens
Komedie paa Skønhedens og Poesiens, i Brand paa
Moralens og Religiøsitetens Vegne budt Spidsen,
erklæret Krig og leveret Slag. I begge Digtene er
Kampen tragisk: hverken den hensynsløse Lidenskab
eller den hensynsløse Vilje kan hos Ibsen bestaa
med det bestaaende Samfund; hine aandelige Magter
vil have Luft og fordre Plads; men Livet har ingen
Pladser tilovers; for at skaffe sig Rum vil de da
revolutionere det i sin Stillestaaen forraadnende
Samfund; men Revolutionen ender ikke som Reform,
Kærlighedens «Komedie* er i Virkeligheden dens
Tragedie og Viljens Drama slutter med et Martyrium,
Uanset Frembringelsens Værd eller Uværd er det klart,
at man her har med en Digter at gøre, der ser paa
Nutidslivet som Pessimist; ikke som Pessimist i den
Forstand (den filosofiskpoetiske), at Melankolien
bliver hans Muse, hans Digterværk en Klage over
Menneskeslægtens Ulykkesvilkaar, og Værkets Sjæl den
dybe Medfølelse med det Tragiske i selve det at være
Menneske, men som den, hvis Pessimisme er af moralsk
Natur, i Slægt med Foragt og Harme. Han klager ikke,
han anklager.
G. Brandes: Samlede Skrifter. III.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
