- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
245

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Ibsen
245

bejder for den foreløbige Efterslæt, der fremkom i
Norge som umiddelbar Fortsættelse af vort Eget. Skønt
Norge trængte til Danmark som til en Midler og Mægler
mellem det og Europa, skønt Fællesliteraturen har
givet Norge Forskolen og i kunstnerisk Henseende et
Forbillede, er dog det, som vi Danske især sætter Pris
paa og har Glæde af i den norske Literatur naturligvis
netop hvad der viser sig som Begyndelse til et nyt
og selvstændigt Liv. Den første Betingelse for at
vort Broderlands Kræfter kunde komme til Gennembrud
var den, at Kulturstrømmen havde trængt sig saa højt
imod Nord, at den fra Danmark af kunde udbrede sig
befrugtende over Norge, den næste Betingelse var,
at denne samme Strømning ved Løsrivelsen fra vort
Fædreland, der medførte Uafhængighed og politisk
Frihed, atter trak sig tilbage efterladende sit
frugtbargørende Nedslag. Den poetiske Vækst, der
da skød frem, har naaet sin fineste og skønneste
Udvikling i Wergelands Lyrik og i Bjørnsons
Bondenovelle, men sin højeste Betydning i det
alvorlige historiske Skuespil.

Hvor skal vi nu hos Ibsen søge det Nye? ’ Det danske
Publikum har lært ham at kende som Polemiker. Ifald
han ikke var Andet og Mere, var der ikke stort Haab at
knytte til ham som Digter; en blot nedbrydende Aand
er ikke en poetisk. Vel maa ethvert Nej indeholde
et Ja, vel kan i Poesien noget Nyt og Oprindeligt
undtagelsesvis komme frem i Form af en Benægtelse,
men dette har dog ikke været Tilfældet her. Vi
skal senere forsøge at bevise denne Paastand, og
vender os foreløbigt, som da ogsaa er rimeligst,
til Ibsens positive Frembringelser., hans øvrige
Dramer. Læser man imidlertid disse efter Tidsfølgen
og medbringer man ikke altfor ringe Forventninger,
vil man ganske vist føle sig overrasket og skuffet;
man kan læse og læse længe, føler sig ikke slaaet af
nogen ny Idé, ikke grebet af noget nyt poetisk Syn;
thi for at sige Sandheden rent ud, Henrik Ibsen har
kun frembragt et eneste paa en Gang originalt og
(trods Fejl i det Enkelte) helt vellykket Drama; men
det er ogsaa af den Betydning, at det sikrer ham en
høj Rang blandt Nordens Digter-aander.

Henrik Ibsen hører ikke til de lykkelige Digtere. En
lykkelig Digter er nemlig den, der tidligt om ikke
straks finder i sig selv et ejendommeligt Indhold,
finder i dette Indhold nye Æmner og med Æmnet det
skønne og klare Udtryk for Alt, hvad han paa det givne
Trin af sin Udvikling er i Stand til at udtale. En

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free