- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
248

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248 Henrik
Ibsen

guden eller Helten, som den snevrere Natur overfor
Geniet, som et Beta, der aldrig kan blive til et
Alfa. Saaledes staar i Hærmændene den tapre og brave
Gunnar overfor Æventyrhelten Sigurd, der vel ikke
som i Sagnet rider igennem Ilden, men dog kæmper med
Bjørnen, og saaledes staar senere i Kærlighedens
Komedie Guldstad, den forstandige Grosserer og
Ægtemand, overfor den ideale Pegasusrytter Falk. Men
den Ene Arbejdet, den Anden Lønnen. Det er Gunnar
og Guldstad, de to Fodgængere, der faar de tvende
fortryllede Prinsesser, som de to Riddere befriede til
Hest. Selv Vølsungnavnet findes i det moderne Digt,
Svanhild hedder Pigen og der dvæles ved Navnet.

Det lader sig ikke negte, at denne Digter aagrer med
sit Pund; men man saa fejl, hvis man ikke saa noget
Mere i dette; thi hvad er denne Kresen om de samme
Grundtanker, hvad er denne Uddyben af det samme Spor,
og denne utrolige Haard-nakkethed i Forfølgelsen
at faa, men store Grundforhold Andet, end Digterens
Fordybelse i sig selv? Man føler, hvorledes han graver
sig ned i sit eget Indre, og som Skattegraveren mere
og mere taber Interessen for enhver anden Skat,
end den han søger. Og kommer han den ikke stadigt
mere nær? Den sløveste Læser, der sammenligner disse
Værker, vil se, at hvert nyt betegner et Fremskridt,
at Ibsen for hvert af dem er et Trin om ikke videre,
dog altid dybere.

Det er ikke vanskeligt at finde den Interesse, der
leder hans Valg netop til disse Æmner. Man ser hvad
det er, der drager hans Sjæl som det Beslægtede. Vi
genfinder vor Polemiker her. Storhed, Styrke,
Lidenskabens, Viljens, og den af Lidenskab baarne
Viljes, det er Idealet for denne Digter som for
de øvrige senest optraadte norske Digtere; men det
stiller sig som angribende de Nulevende for ham, der
jo heller aldrig, som Bondefortællingens Forfattere,
har forsøgt at skildre et kraftigt Nutidsliv. Viljens
Styrke - det er for ham det egenligt Sublime, det
er dette, hvorom hans Tanke atter kreser i Brand,
ligesom Viljens Renhed for Paludan-Muller bestandig
er det, hvorom Alting drejer sig.

Vi genfinder endnu i hele denne Produktion den
stridbare Digters Sans for det Tragiske og den urolige
Melankoli, i Kraft af hvilken han opsøger stærke
Spændinger og forfærdelige, lammende Situationer,
hvori den store Kraft til ingen Nytte gaar til
Spilde. Et enkelt Eksempel: Hovedpersonen i Fru Inger
er en Kvinde med sjælden Aandsmagt, stillet paa en
høj Plads i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free