Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
249
Spidsen for sit Folk med Alles Øjne hvilende
paa sig. Hun er skabt til Leder for dette Folks
Revolution, skabt til at blive dets Befrierinde
fra Voldsmænds Herredømme. Sagens Hellighed, hendes
Sjæls Begejstring, hendes Kløgt, hendes Mod, hendes
Ungdoms Eder, Alt forener sig om at tilskynde eller
forpligte hende til at handle og sejre; men hun er
ikke i Stand til at røre sig af Stedet, vover ikke at
løfte en Haand; thi en Søn, Frugten af en hemmelig,
ulovlig Forbindelse, er som et Gidsel i Op-rørernes
Lejr. Frygten for hans Liv lamslaar hende hele hendes
Liv igennem og til allersidst lader hun selv ham myrde
i den Tro, at hun dræber en Anden, for ved denne Udaad
netop at frelse ham og bane ham Vej til den norske
Trone. Som Hjørdis i Hærmændene er hun den værst, hun
elskede mest. En Situation som denne Kvindes minder
om den bekendte Gruppe af Puget: Milon, der værger
sig mod Løvens Angreb, men forgæves vrider sig uden
at kunne bruge sin atletiske Styrke; hans ene Haand
er i Løvens Gab, den anden indeklemt i et flækket Træ,
hvorfra det er ham umuligt at vriste den løs.
Vi genfinder sluttelig her, hvor Intet helt er godt,
men hvor dog aldrig fattes en mægtig Patos, Glimt af
store Tanker og en udviklet Grublerevne, det samme
Gruhdvæsen, som vi i de angribende Digte lærte at
kende, det, vi saa som Funker af Begejstringens Ild og
hørte som Knald af Aandens Svøbe, men som vi der saa
lidet som her fornam i en enkelt, rolig, umiddelbar
Strømning fra Naturens Væld.
Saa følger Kong s-Æmner ne. Dramet udkom 1864
og falder imellem de to polemiske Digte. Fl vad
er det vel, som Kongs-Æmnerne handler om? Ja,
ligefrem set er det en gammel Historie. Vi kender
alle den gamle Historie om Aladdin og Nureddin,
det naive Sagn i Tusind og én Nat, det uovertrufne
Digt af vor store Digter. I Kongs-Æmnerne staar to
Skikkelser atter overfor hinanden som det overordnede
og det underordnede Væsen, en aladdinsagtig og en
nureddinsagtig Natur; thi det var henimod dette
Modsætningsforhold, hvormed Aarhundredets Poesi her
i Norden begynder, at Digteren ubevidst tidligere
stræbte, ligesom Naturen prøver sig frem i dens
blinde, foreløbige Forsøg paa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
