Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Henrik
Ibsen
forme sine Typer. Hakon og Skule er Krævere af samme
Trone, Æmner, hvoraf der kan gøres en Konge. Men den
Første er Lykkens, Sejrens, Rettens og Fortrøstningens
Inkarnation, den anden - Stykkets mesterligt sande og
originale Hovedfigur - er Grubleren, stedt i indvortes
Kamp og uendelig Mistillid, tapper ;og ærgerrig, der
maaske har alle Evner og Adkomster til at være Konge,
men mangler noget vist Usigeligt, Uhaandgribeligt, som
skulde give alt det Andet dets Værd - den vidunderlige
Lampe. «Jeg er en Kongsarm, siger han, kanhænde et
Kongs-hoved ogsaa, men Hakon er den hele Konge.» -
«I har alle Sindets ypperlige Gaver», siger Hakon
til ham, ..«! er skabt til at staa Kongen nærmest,
men ikke til at være Konge selv.»
Om Hakon derimod gælder lige det Omvendte. Han
er ikke kløgtigere end Bispen, ikke djærvere end
Skule; men dog er han den største Mand. Thi hvem er
den største Mand? «Den Modigste», siger Høvdingen;
«den mest Troende*, siger Præsten, men det er ingen
af dem, forklarer Bisp Nicolas: «Den lykkeligste
Mand er den største Mand. Den Lykkeligste er det,
som gør de største Gerninger, han, hvem Tidens Krav
kommer over ligesom i Brynde, avler Tanker, dem han
selv ikke fatter, og som peger for ham paa den Vej,
han ikke selv véd, hvor bærer hen, men som han dog
gaar og maa gaa, til han hører Folket skrige i Glæde,
og han ser sig om med spilte Øjne og undrer sig og
skønner, at han har gjort et Storværk.»
Saa lykkelig er Hakon. Alting trives for ham. «Føjer
ikke Alting sig til det Bedste, naar det gælder
ham? Selv Bonden mærker det; han siger, at Træerne
bær to Gange Frugt og Fuglene ruger Æg to Gange hver
Sommer, mens Hakon er Konge. Vermelandsbygden, som han
brændte og hærgede, den staar og. lyser med tømrede
Huse igen, og alle Akre svinger tungt for Vinden. Det
er som Blodet og Asken gjødsler, der Hakon farer frem
i Hærfærd; det er som de hellige Magter skynder sig
at slette ud hver Skyld efter ham. Han trængte til at
Inge skulde dø tidligt, og Inge døde; han trængte til
Værn og Værge, og hans Mænd værnede og værgede ham;
han trængte til Jernbyrd og hans Moder kom og bar
den for ham.» Hvilken Aladdin! og dog er han noget
langt Mere, noget ganske Andet end Åladdin; et halvt
Aarhundrede ligger mellem ham og den første. Han er
mere end Lykkens sejersæle Yndling, hvis Ønske er
ét med Opfyldelsen og hvis Fordring altid lydes. Han
har endnu Noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
