Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Henrik
Ibsen
et temmelig uregelmæssigt Levned og forfulgtes derfor
af det Vanrygte, som selv en ringe Uorden, ikke
mindst naar den er Genialitetens Uregelbundethed,
fremkalder i Ravnekroge, hvor alles Øjne vogter
paa alle og enhver. Jeg tænker mig Ibsen i den
begyndende Mandsalder plaget af Kreditorer og daglig
hen-rettet in effigie af Kaffesøstermoralen. Han
havde skrevet skønne Digte i ikke ringe Antal, en
Række af Dramer, der nu er berømte og af hvilke nogle
hører til hans mest beundrede, men de udkom i Norge
i hæslige Udgaver paa slet Papir, købtes i nogle faa
hundrede Eksemplarer og indbragte Digteren, selv fra
Venners Side, kun en temmelig kølig Anerkendelse af
Talentet. Han blev led af Norge. I 1862 havde han,
krigersk og spotsk som han var anlagt, udgivet
Kærlighedens Komedie, der med skærende Haan over
Filistrøsitetens Erotik forenede en dyb Mistillid
til Elskovens Bærekraft gennem et Livs Omskiftelser,
dyb Tvivl om dens Evne til at bevare sit ideale
og sværmeriske Væsen uskadt og uforandret i et
Ægteskab. Det kunde ikke være Digteren ubekendt, at
Samfundet med Selvopholdelsesdriftens hele Ihærdighed
havde fastslaaet Tilliden til den naturlige og sunde
Elskovs Uforanderlighed som Pligt, men han var ung
og trodsig nok til heller ved Guldstads og Svanhilds
Forening at give den mest hverdagsagtige Opfattelse
af Ægteskabet en relativ Ret end at holde sine Tvivl
overfor-Elskovens Dogmatik tilbage. Bogen vakte
et Forbitrelseshyl. Man kom ud af sig selv over
dette Angreb paa hele den erotiske Samfundsorden,
Forlovelserne, Ægteskabet osv. I Stedet for at
føle sig ramt gav man sig efter Sæd og Skik i slige
Tilfælde til at granske Ibsens Privatliv, undersøge
Beskaffenheden af hans eget Ægteskab, og, som Ibsen
engang antydede mig det: var den trykte Kritik af
Komedien endda til at bære, saa var den mundtlige og
private aldeles uudholdelig. Henrik Ibsen bedømtes som
et daarligt Subjekt med Talent. Selv et saa ypperligt
Værk som Kongs-Æmnerne, der fulgte i 1864, formaaede
ikke at rense og hæve Digterens Navn. Det blev, saa
vidt jeg véd, just ikke uskønsomt bedømt af Kritiken,
men det blev dog ikke vurderet efter Fortjeneste og
det gjorde ingen Opsigt. Jeg tror ikke, at der kom
tyve Eksemplarer deraf til Danmark. I ethvert Tilfælde
gjorde først Brand Digterens Navn bekendt udenfor
Norge. Ovenstaaende Afhandling fra 1867 var den første
sammenhængende Fremstilling af hans Forfatterliv, som
blev givet. Til Henrik Ibsens private Grunde til Mis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
