- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
290

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290 Henrik
Ibsen

væk! Den Revolution skal’jeg være med paa. Undergrav
Statsbegrebet, opstil Frivilligheden og det
aandelig Beslægtede som det ene Afgørende for en
Sammenslutning, det er Begyndelsen til en Frihed, som
er noget- værd. Ombytning af Regeringsformen er ikke
Andet end Pusleri med Grader, lidt mere eller lidt
mindre - Daarlighed Altsammen . . . Staten har sin Rod
i Tiden, den vil faa sin Top i Tiden. Der vil falde
større Ting end den; al Religion vil falde. Hverken
Moralbegreberne eller Kunstformerne har nogen Evighed
for sig. Hvor Meget er vi i Grunden forpligtede til
at holde fast ved? Hvem borger mig for at ikke 2 og
2 er 5 oppe paa Jupiter? ...»

Henrik Ibsen har sikkert ikke kendt den anonyme
Forfatter a barrister’s ligesaa sindrige som paradokse
Forsøg paa at vise netop, hvorledes 2 og 2 paa Jupiter
kan tænkes at udgøre 5, har rimeligvis heller ikke
vidst, hvor stærkt Stuart Mill og andre Tilhængere af
den gennemførte Empirisme vilde give den sidst anførte
Linie deres Bifald, men hans Aandsretning har ved sit
eget Hang ført ham til den altomfattende Tvivl, der
hos ham er saa mærkværdigt forenet med handlekraftig
Tiltro. Allerede sin Brand havde han jo ladet sige:

Det er ej Dogmer eller Kirke som jeg vil løfte med mit
Virke; thi begge saa’ sin første Dag, og derfor var
det muligt vel, de begge ser sin sidste Kvæld. Alt
Skabt har jo et Finis bag, det fanger Men af Møl og
Orm, og maa ifølge Lov og Norm af Vejen for en ufødt
Form.

Det anførte Brevsted giver en fyndig Fortolkning af
disse Ord, og man kan vel meddele det som Bevis paa
Ibsens geniale Anelser om hvad der foregaar skjult i
hans Samtid, uden Fare for at nedsætte ham i et æret
Publikums Øjne, siden selv Fyrst Bismarck offenligt
har anerkendt det «Gran af sund Fornuft», der var
Kærnen i Kommunens forvildede Stræben. 18de Maj 1871
skrev Ibsen:

«... . Er det ikke nederdrægtigt af «Kommunen»
i Paris, at den har gaaet hen og fordærvet
mig min fortræffelige Statsteori eller rettere
Ikke-Statsteori! Nu er Ideen ødelagt for lange Tider,
og jeg kan ikke engang anstændigvis fremsætte den
paa Vers.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free