Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 Henrik
Ibsen
de første af dets nulevende Digteraander, er lige
saa hedenske og niere stridbare; i Tyskland har de
ypperste Digtere, som Gottfried Keller, Paul Heyse,
Fr. Spielhagen, i deres Værker forfægtet en sjælfuld,
gudsfornægtende Humanisme.
I Norden var Forudsætningerne særegne. De danske
Digtere havde i det foregaaende Tidsrum gennemgaaende
hyldet Rettroenheden; den eneste filosofisk anlagte
iblandt dem, J. L. Heiberg, der først havde udtalt sig
fritænkersk, var endt med idetmindste tilsyneladende
at gøre Kirkelæren Indrømmelser, og det eneste
kraftige Forsøg, der i Danmark var gjort paa at
undergrave Kirkens Myndighed. Kierkegaards voldsomme
Angreb paa Statskirken, havde ikke været rettet mod
Lærens Sandhed, men udelukkende mod dens Bekenderes,
særligt dens Præsters Levned som uoverensstemmende
med Læren. Denne Kierkegaards Holdning har været
bestemmende for den dansk-norske Skønliteraturs indtil
de sidste Dage. Den moderne Poesi i Danmark og Norge
har sjældent eller aldrig berørt Forholdets saglige
Side, Religionens Væsen, men næsten udelukkende den
personlige Side; herpaa beror den overordenlige Rigdom
paa Præsteskikkelser i denne Literatur efter som før
Forfatternes Frigørelse fra Rettroenheden. Præsterne i
Bjørnsons og Fru Thoreseiis Bondefortællinger betegner
Standpunktet /ør, Præsterne i Bjørnsons, Schandorphs,
Kiellands, Ibsens nyere Værker Standpunktet efter.
Ibsen følger det af Kierkegaard angivne Spor. Ligesom
alle Mænd af hans Slægtled i Norden opvokset i
Romantikens Tidsalder, begynder han med Uklarhed over
sit Forhold til det Religiøse. Der var desuden i hans
Natur et dobbelt Hang, som maatte udsætte ham for
indre Brydninger: et medfødt Hang til hemmelighedsfuld
Tro og et lige saa oprindeligt Anlæg til skærende,
tør Forstandighed. Hos faa Andre finder man Saadanne
voldsomme Opsving vekslende med en saadan rolig Dvælen
ved Livets Prosa. Brand og Samfundets Støtter er i
et Hovedpunkt saa forskellige, som var de skrevne af
to forskellige Forfattere. Det første Værk er i sit
Væsen ren og skær Mystik, det andet drejer sig om
ren og skær Prosa. Hist en til det Yderste spændt,
her en god borgerlig Moral. .
Der kan ikke for Nogen, som kender nordiske
Sindstilstande være Tvivl om, at Brand, der
grundlagde Ibsens Digterry, kun vakte saa stor
Opmærksomhed, fordi Bogen blev læst som en
Art poetisk Prædiken, som en Straffetale,
en Opbyggelsesbog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
