- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
308

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308 Henrik
Ibsen

Hensyn til at sætte sig ud derover, og at vi Alle,
ved selve vor Fødselsskæbne allerede, er samfast
forbundne med Personer og Forhold, hvorover vi ikke
er Herrer. Ibsen er øjensynlig, alt som Aarene er
gaaede, traadt i stedse inderligere Forhold til Tidens
Grundideer.

Saaledes ser vi ham, der som næsten alle nulevende
ældre Skribenter fra først af stod til Bæltet i
den romantiske Tidsalder, arbejde sig ud og op
af den og efterhaanden blive stedse mere nutidig,
tilsidst den moderneste af de Moderne. Dette er efter
min Overbevisning hans uvisnelige Ære og vil give
hans Værker varigt Liv. Thi det Moderne er ikke det
Døgnagtige, men selve Livets Flamme, Livsgnisten,
Idésjælen i en Tidsalder.

Den Misstemning, som Gengangere i mange Krese vakte,
og den plumpe Kritik, for hvilken dette Skuespil
gjordes til Genstand, vil sikkert ikke indvirke
hæmmende paa Ibsens Frem-bringelsesdrift, men i første
Øjeblik har den kunnet nedslaa ham. Han skrev derom:

«... Naar jeg tænker paa, hvor træg og tung og sløv
Forstaaelsen er derhjemme, naar jeg lægger Mærke til,
hvor lavtliggende den hele Betragtningsmaade viser
sig at være, saa overkommer der mig et dybt Mismod,
og jeg synes mangen Gang, at jeg ligesaa gerne straks
kunde afslutte min literære Virksomhed. Hjemme behøver
man egenlig ingen Digterværker; man hjælper sig saa
godt med Storthing slidende og Luthersk Ugeskrift. Og
saa har man jo . Partibladene. Jeg har ikke noget
Talent til at være Statsborger og heller ikke til at
være Ortodoks, og hvad jeg ikke føler Talent for, det
afholder jeg mig fra. For mig er Friheden den højeste
og første Livsbetingelse. Hjemme bekymrer man sig ikke
stort om Friheden, men kun om Friheder, nogle flere
eller nogle færre alt efter Partistandpunktet. Højst
pinligt føler jeg mig ogsaa berørt af dette Ufærdige,
dette Almueagtige i vor offenlige Diskussion. Under
sine saare priselige Bestræbelser for at gøre vort
Folk til et demokratisk Samfund er man uforvarende
kommen et godt Stykke paa Vej med at gøre os til et
Plebejersamfund. Sindets Fornemhed synes at være i
Aftagende hjemme . . .»

Stormen over Gengangere kunde ikke udøve anden
Virkning paa Ibsen end den at styrke ham i hans
Overbevisning om de Manges Taabelighed. Han skrev
derom til mig (3. Januar 1882):

«Bjørnson siger: Majoriteten har altid Ret.
Og som prak-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free