Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen ,
309
tisk Politiker maa han vel sige saa. Jeg derimod
maa nødvendigvis sige: Minoriteten har altid
Ret. Selvfølgelig tænker jeg ikke paa den Minoritet
af Stagnationsmænd, som er agterudsejlet af det
store Mellemparti, der hos os kaldes de liberale;
men jeg mener den Minoritet, som gaar foran der,
hvor Flertallet endnu ikke er naaet hen.»*)
Hvad der varsler godt for fremtidige Arbejder af
Ibsen, det er den Omstændighed, at alt som han
er bleven mere nutidig, er han bleven en stedse
større Kunstner. Den nye Tids Ideer har hos ham
ikke antaget Skikkelse af Sindbilleder, men af
virkelige Mennesker. Han havde i yngre Aar et Hang
til store Tankebilleder, Brand, Peer Gynt o. s. v.,
men mærkeligt nok jo flere Tanker han har faaet,
des klarere er de blevne, og des mere kunstnerisk
har han fremstillet dem. Hans tekniske Mesterskab
er i de senere Aar steget fra Værk til Værk. I
Et Dukkehjem overgik han de berømteste franske
Dramatikeres Teknik, og i Gengangere lagde han (trods
det Utilfredsstillende i Motivet med Asylbranden)
en Sikkerhed, Simpelhed og Finhed for Dagen i det
Dramatiske, som genkaldte den antike Tragedie under
Sofokles (Kong Oedipus).
Denne stadige Frernskriden beror paa Ibsens
kunstneriske Alvor, hans samvittighedsfulde Flid. Han
arbejder yderst langsomt, omskriver atter og atter sit
Værk, til det foreligger i Skønskrift uden en eneste
Rettelse, hver Side glat og fast som en Marmorplade,
paa hvilken Tidens Tand ikke kan bide. Denne stadige
Stigen i Fuldkommenhed beror nøjere paa, at Ibsen
kun er Digter, aldrig har villet være Andet end
Digter. Der kan vel synes at være noget Koldt og
Slukt hos en Forfatter, hvem ingen ydre Anledning
nogensinde henriver til at give sit Ord med i Laget,
hvem Intet, der sker, kan oprøre eller begejstre til
Udbrud. De eneste Bladartikler, Ibsen i de sidste
femten Aar har skrevet, har rimeligvis været et Par
Stykker, der drejede sig om hans Rettigheder overfor
Forlæggere eller om hans Retløshed overfor fremmede
Oversætteres Plyndringer -r- altsaa om hans personlige
og private Interesser - men det bør ikke glemmes,
at denne kolde Tilbageholdenhed har tilladt ham at
holde sig Mesterskabet i sin Kunst ufravendt for Øje
som sin fikse Idé? sit aldrig af Syne tabte Ideal -
og han har naaet det. Man
*) Senere Anm. I disse Ord ligger Spiren til
En Folkefjende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
