Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Henrik
Ibsen
Men den pur unge Digters vaagnende Selvfølelse kommer
trods al Efterligning dog til Orde i Stykkets sidste
Linjer. Blanka udtaler her den Spaadom, at som Helten
stiger til Valhal fra Højen, hvori han blev lagt:
Saa stiger ogsaa Norden fra sin Grav Til lutret
Aandsbedrift paa Tankens Hav!
*
en Spaadom, der falder udenfor Stykkets Ramme, de
eneste Linjer, soni (betegnende nok) i det opbevarede
Haandskrift af Stykket, Bergens Teaterbiblioteks,
er tilføjede med Ibsens egen Haand. Men i disse Ord
har han da ogsaa utvetydigt udtalt sin stærke og
berettigede Fremtidstro.
Som Kæmpehøjen viser, hvor dybt et Indtryk
Oehlenschlagers nordiske Tragedier havde gjort
paa Henrik Ibsens unge Sind, saaledes afgiver Olaf
Liljekrans i Forening med Gildet paa Sol-haug Beviset
for, at den middelalderlige Kæmpevise indtil hans
30te Aar stod for ham som en Kilde, af hvilken den
nvere Tids
7
w
dramatiske Poesi med Fordel kunde øse.
Stykket blev udkastet 1850 og da allerede paabegyndt,
men først færdigskrevet i 1856 og opført paa Bergens
Teater to Gange, 2den og 4de Januar 1857.
Al moderne dansk-norsk Digtning har, saalænge den
ikke forsøgte at afspejle den samtidige Virkelighed,
kunnet føres tilbage til tre literære Kilder, den
islandske Edda- og Saga-Literatur, Folkeviserne
og Holberg. Henrik Ibsen er fra først af som andre
nordiske Aander bleven paavirket af dem alle.
Ingen, hvem de nordiske Sprog er fremmede, vil ret
kunne forstaa den Trolddom, som Folkevisernes Stil
og Melodi øver over nordiske Sind. De skønne Sange i
Des Knaben Wunderhorn har maaske udøvet et lignende
Herredømme over tyske Gemytter, men det er, saa vidt
jeg véd, ikke lykkedes nogen tysk Digter at forme et
til dramatisk Brug anvendeligt Versemaal, som bevarede
alt det Bedste af de middelalderlige Folkevisers,
rige Klang og stærke, mættede Duft. Naar Henrik
Hertz’s Svend Dy ring s Has i sin Tid gjorde saa
megen Opsigt og virkede saa dybt, var det fordi her
for første Gang den Opgave var løst at danne et med
Kæmpevisernes beslægtet Versemaal, der besad en lige
saa stor Bevægelighed som Niebelungenlieds-Verset og
en dramatisk Brugbarhed, der ikke stod tilbage for
den femfodede Jambes. Henrik Ibsen har vistnok med
Rette godtgjort, at Svend Dyrings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0318.html
