- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
321

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Ibsen
321

den anden Hovedperson, den danske Ridder Niels
Lykke, den ærgerrige Diplomat og kloge Rænkesmed,
hvis Herredømme over de unge Kvinder, han møder
paa sin Livs vej, er blevet til et Ordsprog i
Samtiden. Skikkelsen er vel mindre original end
den første, men har god indre Sammenhæng, bestemte
Konturer, vekslende Liv, og staar godt paa sine
Ben. Endelig har han her frembragt sin første, stærkt
indtagende, hjertegribende Kvindeskikkelse, den unge
Eline Gyldenløve, der fra Begyndelsen af er saa stolt
og fast, dernæst saa hurtigt og fuldstændigt rives
hen af Elskovslidenskab.

Her var Elementer til en klar og simpel Tragedie;
Ibsen har benyttet Stoffet til et Intrigeskuespil,
i hvilket der stadigt knyttes nye Knuder og hvor
Personerne famler sig frem i det Mørke, hvori
Digterens Vilje holder dem for atter og atter at
lade dem gribe fejl. De er indviklede i et \7æv
af Misforstaaelser, og naar det sønderrives paa et
enkelt Punkt, er det kun for at det kan omspinde dem
tættere paa andre og lade dem handle med fortvivlet
Hensigtsstridighed. Ingen Usandsynlighed har Digteren
skyet for at lade de Optrædende handle iblinde;
saaledes véd Eline Gvldenløve tilfulde Besked med
sin afdøde Søsters

»*’

Skæbne og aner dog ikke Navnet paa den Mand,- der
har lagt hende i Graven, forbliver til det Sidste
uvidende om, at denne Mand er Niels Lykke, hvem
hun elsker. Der drives i hele Stykket et gennemført
Hemmelighedskræmmeri, som alene gør Misforstaaelserne
mulige, og her for første Gang røber Ibsen sig som den
geniale Mystifikator, han som Dramaturg er vedbleven
at være. Man føler bag denne altfor sindrige Kunst,
med hvilken Handlingens Traad slynges, den allerede
erfarne Teatermand, Scene-Instruktøren, Regissøren,
der gennem Studiet af talrige fremmede, især franske,
Skuespil og gennem daglig Erfaring har opnaaet det
sikre Kendskab til hvad der paa Scenen virker.

Straks i Stykkets Begyndelse véd f. Eks. Olaf
Skaktavl, at han skal træffe en Mand paa Østraat,
men ikke hvem denne Mand er. Niels Lykke, som haaber
der at træffe Grev Sture og som hører, at en Fremmed
alt er ankommen, kommer da følgerigtigt til at antage
Skaktavl for at være Sture, medens paa sin Side
Skaktavl, der skal træffe Niels Stenssøn, nødvendigvis
maa antage, at Niels Lykke er denne. Skønt den
danske Ridder nu altsaa er uvidende om, hvem det er,
han i Skaktavl har for sig, giver han det med megen
Snedighed Skin af, at han selv

G. Brandes: Samlede Skrifter. HI.
21

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free