Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Henrik
Ibsen
til hverandre, saasnart blot deres Bekendtskab,
er nogenlunde intimt, siger I)u til hinanden. (Her i
Stykket er Løvborg Dus baade med Hedda og Thea). Men i
Sverig er alle Mennesker, der kender det Ringeste til
hinanden, Dus af den simple Grund, at Sproget, ligesom
det polske, mangler et Tiltale-Ord, saa Samtalen
uden Du kun kan føres i tredie Person med trættende
Omskrivninger; Du’et har da her næsten samme Karakter
som i det gamle Rom. I Norge derimod betyder det kun
den Familiaritet, til hvilken man i alle formløse
Samfund forfalder, hvor ingen Mellemtilstand kendes
mellem den stiveste Forbeholdenhed og den fuldstændige
Opknappethed.
Alt i Alt ser vi da ind i borgerlige Krese uden
indsmigrende Former, men ogsaa uden Overcivilisation,
og i et Samfund, som i den sidste Menneskealder har
vist en overraskende Evne til at frembringe stor
og frisk Naturbegavelse, men rigtignok en næsten
ligesaa paafaldende Mangel paa Evne til at skænke
de betydelige Kræfter, det fostrer, tilstrækkelige
Udviklingsbetingelser og tilstrækkelig Næring.
Ibsen, der altid har skildret det norske Samfund fra
den Side, der viser det hæmmende enhver Kraft, som
.avles deri, har, synes det, i Hedda Gabler villet
fremstille, hvorledes en saadan ualmindelig Kraft i
denne Dunstkres med Nødvendighed gaar til Grunde. Hans
kunstneriske Samvittighedsfuldhed har imidlertid
aldrig været større og hans tekniske Virtuositet er
maaske aldrig traadt mere glimrende frem.
Paa en Maade er denne Hedda i Modsætning til denne
Thea en gammel og kendt Skikkelse. Det blev ovenfor
(Første Indtryk) bemærket om Ibsen, at han fra sin
første Begyndelse af yndede at stille en fremragende
Mandsnatur mellem to Kvinder, en vild og en blød,
en Valkyrie og en Plejerinde. Saaledes staar allerede
Catilina mellem Furia og Aurelia, saaledes i Gildet
paa Solhaug Gudmund mellem Margit og Signe, saaledes i
Hærmændene Sigurd mellem Hjørdis og Dagny, og saaledes
i Brand Hovedpersonen mellem Gerd og Agnes.
Ligeoverfor sin Helt opstillede han allerede da som
Modsætning til denne en svag underordnet Mandsperson,
der først blev karikeret som Bengt i Gildet paa
Solhaug, men senere «udvikler sig til Formen af det
hæderligt Menneskelige, det prosaisk Agtværdige,
der staar overfor Halvguden eller Helten som den
snevrere Natur overfor Geniet..»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
