Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Henrik
Ibsen
Tilfælde, selv hvor han ikke har oplevet dem. Faa
lians Kunst er der endnu mindre at udsætte. Den er
forbavsende i Hedda Gabler som før.
Faa det realistiske Hedda fulgte to Aar efter (1892)
den dybt symbolske Digtning Bygmester Solness.
Længe giver dette Stykke Genklang i Sindet, naar man
har læst det. Og naar man har læst det, læser man
det om - med stigende Beundring. Stort i sin Kunst,
dybt og rigt i sit Sindbilledsprog, det er de Ord,
der først kommer En paa Læben - og greben, uden at
være rørt eller blødgjort, giver man sig til at ruge
og gruble over sit Indtryk.
Bygmester Solness virker fængslende og befriende paa
én Gang.
Hvad Ibsen her i virkelige Skikkelsers Historie og
i halvt allegorisk Form har villet give, det er en
fremragende, men aldrende Kunstners Tragedie. Et
egenligt Geni er Bygmester Solness ikke, og hvis han
er ment som et saadant, fattes nogle Træk. Han har af
Begavelsen dens Tiltrækningskraft overfor Kvinder og i
rigt Maal de Laster, der hos adskillige Personligheder
følger af den Egenkærlighed, uden hvilken en vis Form
af Genialitet vel neppe kan tænkes. Hans Arbejders
Værdi, som vi ikke kan bedømme, maa vi tage paa Tro
og Love. Maaske er det en Mangel ved Stykket, at
der ikke er tillagt Solness, hvis moralske Skavanker
er saa iøjnefaldende, en rent kunstnerisk Stræben,
en rent intellektuel Begejstring, som kunde bøde
éer-paa. Han burde maaske have indført en ny Stil i
Bygningskunsten. Nu siger han intet andet Aandfuldt
om sin Kunst end det ene, iøvrigt dybe, Ord, at han
ikke kan bygge Huse for Folk., han ikke kender. Hvis
vi da i Solness ser den store Personlighed, sker det
tildels, fordi vi kommer Dramatikeren, hvis Midler er
saa knappe, imøde og indrømmer ham de Forudsætninger,
han har Brug for.
Grundskrøbeligheden hos Solness er den Blanding af
Brutalitet til at knække de Ældre og af Angst for
at overstraales af de Yngre, for hvilken undertiden
endog Geniet ikke bevarer. Han har fra først af havt
den Kunstner-Egoisme, som er nødvendig for at medfødte
Evner skulle naa til deres Udfoldelse. Hans,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
