Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (f. 1828)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Henrik
Ibsen
lun Hygge - i Storladenhed ogsaa ... alt det maa
jeg gaa lier og veje op. Betale for. Ikke med
Penge. Men med Menneskelykke. Og ikke med min egen
Lykke alene. Men med Andres ogsaa . . . Den Pris har
min Kunstnerplads kostet».
Og idet han nu vender op og ned paa Forholdene,
forekommer det ham, at netop fordi han har betalt sin
Plads i Livet saa dyrt, burde han ene have Ret til at
bygge, altsaa have Lov til at holde alle Andre nede.
Dog han har ikke behøvet at anstrenge sig
hver Gang paany for at vinde frem. Han har,
som Alle, der har udrettet noget, ikke virket det
alene. Omstændighederne - Hjælperne og Tjenerne, som
han kalder dem i sit Sprog - har føjet sig for ham,
han har havt den indre Magt i sig, som Schlemihrerne
mangler, den Magt, der hidkalder Hjælpen - han som
Kong Hakon i Kong s-Æmner ne før ham. Men alt som hans
Sjæleliv udvikler sig i stedse mere sygelig Retning
forekommer det ham, at han har en hemmelighedsfuld
Magt til at ønske, saa det Ønskede sker; overfor
Kvinder i den Form. at det, han kun har ønsket eller
tænkt paa, for dem bliver til Virkelighed, en Art
hypnoti-serende Magt uden al Hypnose. Det er ved denne
Magt, at han har fængslet Kaja til sig og gennem hende
Ragnar, hvem han frygter. Og Ibsen lader det staa hen
i det Uvisse, om ikke et lignende Forhold er indtfaadt
overfor Dramaets kvindelige Hovedperson. Det staar
uvist, om Solness virkeligt har kysset hende, da hun
var Barn. Under Grubien over disse hemmelighedsfulde
Evner og Kræfter er der i Solness opstaaet en Art
sindssyg Frygt for af sine Omgivelser at anses for
gal, og der ligger i denne Frygt en Spire til virkelig
Sindssyge, som tilsidst bryder ud i Eksaltation.
Denne Mand, hvem vi paa det Tidspunkt, da Stykket
foregaar, ingensinde ser paa hans Væsens Højde, har
engang vist sig saaledes for et ungt Pigebarn. Hilde
har som tolv trettenaarigt Barn set ham staa stolt og
fri højt oppe, sættende Kransen paa Kirketaarnsspiret
i Byen, hvor Wangels boer. Dette Indtryk og hans
paafølgende Tilnærmelse til hende har skabt et
hemmelighedsfuldt Baand mellem hende og ham. I de
ti Aar, som siden da er gaaede hen, har hun levet i
Mindet; det drager hende til ham, hun vil kræve det
Kongerige af ham, som han paa Rejsegildets Dag lovede
hende om ti Aar, og hun træder ind ad Døren til ham,
der sidder og frygter en fjendtlig sindet Ungdom - som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
